Jobbet "Projektleder til Sweco Architects" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du en ambitiøs arkitekt og vil stå i spidsen af store projekter, der sætter standard for arkitektur i høj kvalitet? Til vores tegnestue i København søger vi en erfaren arkitekt til at varetage rollen som projektleder.

Vi oplever en stigende tilgang af projekter, hvor flere er større og komplekse, med fokus på stærke arkitektoniske og bæredygtige løsninger, derfor søger vi en erfaren projektleder til NYBYG (privat bolig- og mixed use byggeri), som med afsæt i en arkitektuddannelse og flere års erfaring indenfor faget kan føre projekter sikkert igennem de forskellige faser. Vi vægter særligt de indledende projektfaser for denne projektleder.

Om jobbet
Med reference til Teamlederen for NYBYG1 har Projektlederen følgende ansvarsområder:

  • Overordnet projektledelse på store bolig og mixed use projekter
  • Retningsgivende på projektets arkitektoniske idé og koncept og realiseringen af dette
  • Hovedkontakt til bygherrer, myndigheder, rådgivere, udførende og øvrige interessenter
  • Koordinering af internt team og tværgående kompetencer in-house i forhold til projektet herunder også bæredygtighed.
  • Kontrakter og aftaleforhold for projektet
  • Økonomi og opfølgning, herunder rapportering på projektet
  • Det fulde ansvar for opgavens løsning og gennemførsel herunder aftaleforhold
  • Samarbejde og koordinering med Teamlederen i forhold til ressourcer
  • For den rigtige kandidat vil der blive tale om et job med mulighed for stor selvstændighed og indflydelse.

Om dig
Du har en kandidatgrad fra en af de to arkitektskoler i Danmark og har erfaring med bolig- og mixed use byggeri med flere års erfaring som arkitekt fra et af landets tegnestuer. Du motiveres af at bruge din arkitektmæssige faglighed på projekter og rådgive kunden i forhold til mulige løsninger. Du tænker ud-af-boxen og inspirerer kunden med dine erfaringer fra tidligere og vil gerne gøre din indflydelse gældende.

Vi lægger stor vægt på dine kommunikative evner, samt evnen til at sætte dig ind i en given opgave og tage ansvar igennem hele projektforløbet ved at indfri kundens visioner for byggeriet med størst mulig tilfredshed.

Vi forventer derudover, at du behersker Revit, AutoCAD og Adobe programmerne.

Om os
Vores medarbejdere er vores stærkeste kort. Vi sætter hver gang det bedste hold, således, at vi supplerer og styrker hinanden i projektarbejdet og bringer den enkeltes ekspertise i spil, for at sikre kvalitet og værdi.

Vi vægter dialog, vidensdeling og en god og tæt kommunikation meget højt, både internt og i forhold til de involverede parter, og naturligvis også overfor kunden. Hos os er kunden i centrum – vi stræber efter at være tæt på kunden i hele processen, så vi sikrer, at vi udarbejder gode løsninger og skaber værdi for kunden og brugerne.

Sweco Architects er en af Danmarks største arkitektvirksomheder med over 250 ansatte og mere end 30 års erfaring indenfor arkitektur og byggeri. Vi er en del af Sweco Danmark og sammen fungerer vi som én multidisciplinær rådgivningsvirksomhed indenfor arkitektur- og ingeniørrådgivning.

I det daglige arbejder vi tæt sammen med alle vore kvalificerede kolleger i Sweco koncernen med specialer der spænder fra Byplan, Landskab, Transformation, Space Planning, Retail, Vand, Miljø, Energi, Brand, Konstruktioner og drift mv.

Karrieremuligheder
Vi lægger vægt på at du får de bedste muligheder for at udvikle dig fagligt i et godt kollegialt miljø. Der er sikkerhed for optimale arbejds- og lønforhold med rig mulighed for hurtige fremskridt i din karriere.

Sådan søger du stillingen
Ansøgningsfrist er 1. august 2021. Grundet GDPR, modtager vi ikke ansøgninger/cv’er eller lignende via mail, benyt i stedet linket nedenfor for at sende os din ansøgning, CV og portfolio. Har du spørgsmål til stillingen så kontakt Teamleder Kristian Rasmussen på KRRI@sweco.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.