Jobbet "Projektleder til stor fjernvarmeudbygning" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi har en ambitiøs plan for udbygning af fjernvarme i hele kommunen. I 2022 begynder vi i den sydlige del af kommunen.

Opgaverne er varierende og spænder over et bredt arbejdsfelt.

Dine opgaver

  • Ansvar for udbygningen i den resterende del af kommunen.
  • Deltage ved udarbejdelse af udbudsmaterialer.
  • Deltage i tilbuds- og kontraktgennemgange.
  • Koordinering med eksterne rådgivere.
  • Bygherretilsyn med entreprenører.
  • Kontakt og rådgivning til mulige kunder i området.
  • Opfølgning på kundehenvendelser.
  • Opfølgning på anlægsøkonomi.
  • Rådgivning af den øvrige Tekniske Forvaltning om fjernvarme i forbindelse med lokalplanforslag og byggetilladelser. 

Din profil
Vi lægger vægt på, du har erfaring med projektering af fjernvarmenet og tilsyn med anlægsopgaver fra fjernvarme-, bygge- eller rådgiverbranchen.

Din baggrund kan f.eks. være ingeniør eller maskinmester. Du har god viden om AB 18.

Systematik og ordenssans er nødvendigt men du skal også have overblik og kunne skifte mellem opgaverne med kort varsel.

Arbejdstiden er gennemsnitlig 37 timer/uge inkl. frokostpause. Mandag-onsdag kl. 8-15, torsdag kl. 8-18 og fredag kl. 8-14. Enkelte opgaver kan i mindre omfang ligge uden for normal arbejdstid, f.eks. salgsfremstød på lørdage.  

Du skal tale og skrive flydende dansk.

Kørekort til alm. personbil er en fordel.

Derfor skal du vælge os
Du bliver en vigtig del af en afdeling på fem medarbejdere. Vi er i gang med store udbygninger og har flere i støbeskeen.

De kommende kunder er hovedsagligt enfamilieboliger. Det bliver din opgave at sikre, de føler sig i gode hænder i den grønne omstilling fra naturgas/olie til fjernvarme. 

Omgangstonen er varm, hjertelig og til tider bramfri. Vi har hver vores speciale, men hjælper hinanden efter behov. 

Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning er et distributionsselskab som leverer bæredygtig varme til over halvdelen af kommunens borgere.

Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Det er en fuldtidsstilling med start hurtigst muligt.

Hvis du vil vide mere
Se mere på www.rk.dk eller på https://www.rodovrefjernvarme.dk/. Du er også velkommen til at kontakte forsyningsleder Søren Abild Laursen, tlf. 36 37 72 51.

Arbejdssted: Rødovre Fjernvarme – Teknisk Forvaltning, Tæbyvej 77.

Ansøgning
Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer (maksimalt 3 sider), så vi har den senest 31. oktober 2021. Klik på knappen ’Ansøg ’ for at sende din ansøgning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.

Vi forventer, at holde ansættelsessamtaler mandag den 8. november 2021 og onsdag den 17. november 2021. En eventuel 2. samtale vil finde sted mandag den 22. november 2021.

Om os
Rødovre Kommune har fra 1. januar 2021 indført røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og helbredstjek.