Gå til hovedindhold
Jobbet "Projektleder til spildevandsprojekter " er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Projektleder til spildevandsprojekter (barselsvikariat)

Vil du være med til at udvikle spildevandsområdet og skabe bæredygtige byer?

I HOFOR arbejder vi hver dag for at skabe bæredygtige byer baseret på klima- og miljørigtige forsyningsløsninger. En del af vores arbejde består i dagligt at sørge for at aflede regn- og spildevand og levere rent drikkevand til ca. 1 million kunder i otte kommuner i hovedstadsområdet. Vi bygger nyt, renoverer og optimerer hele tiden vores forsyning, så vi kan fortsætte med at levere forsyningsløsninger med høj sikkerhed og kvalitet. 

Vi søger en projektleder til et barselsvikariat til og med december 2018.  

Planlægning og opfølgning på projekter 
Som projektleder i Projektområdet vil du samarbejde med 50 andre projektledere, der gennemfører store investeringsprojekter inden for spildevand, fjernvarme, fjernkøling og vandforsyning. Du bliver en del af en sektion, der primært arbejder med ledningsprojekter inden for vand- og spildevand, og du vil især skulle arbejde med projekter inden for vores ledningsnet til spildevand.  

Som projektleder får du overordnet ansvar for, at projekterne gennemføres succesfuldt og inden for aftalt tid, økonomi og kvalitet. Vi bestræber os på at arbejde på tværs af forsyningerne, samtidig med at vi fastholder et højt fagligt niveau inden for de enkelte forsyninger. Du vil således få kolleger, der ligesom dig har specifikke kompetencer inden for vand og spildevand. 

Du har det daglige ansvar for den overordnede planlægning og opfølgning på projekter. Du vil i den forbindelse have ansvar for projektering og byggeledelse inden for ledninger og bygværker. Projektering og udførelse sker i tæt samarbejde med vores dygtige designere, driftsafdelinger og rådgivere, ligesom vi lægger stor vægt på at inddrage entreprenører og myndigheder i løsningen af opgaverne. Erfaring med styring og koordinering af rådgivere og entreprenører er således vigtigt.  

Dine primære arbejdsopgaver vil være: 

  • Planlægning, styring og til dels tilsyn i forbindelse med spildevandsprojekter  
  • Ansvar for gennemførelse af projekterne 
  • Løbende kontakt til interessenter og relevante myndigheder 
  • Indgå i projekter som projektdeltager  

At være projektleder i HOFOR kræver stærk projektledelse med teknisk indsigt og de rette projektledelsesværktøjer. Der er tale om et selvstændigt og udfordrende job i en stor og spændende projektorganisation, hvor du får mulighed for at præge udviklingen. Du vil blive en del af et dynamisk, projektorienteret arbejdsmiljø med engagerede og dygtige kolleger i en virksomhed med flad struktur. 

Erfaring med anlægsopgaver, målrettet og god kommunikator 
Vi forestiller os, at du har en teknisk baggrund som ingeniør, bygningskonstruktør eller lignende, og at du har nogle års erfaring, fx fra anden forsyningsvirksomhed, en rådgiver eller entreprenør. Du har erfaring med at styre og lede projekter, og er meget gerne certificeret i projektledelse (fx IPMA). Det er en fordel, hvis du har erfaring med anlægsopgaver som ledningsarbejder i gader og veje. 

Vi forventer, at du forstår at omsætte vores vision gennem projekter, og formidle det til interessenter. Du sætter pris på det gode samarbejde og forstår at skabe relationer med leverandører, myndigheder og kolleger internt i HOFOR. Samtidig trives du med selvstændige opgaver og projekter.  

Du evner at konvertere din praktiske tilgang til opgaverne, din tekniske forståelse og dine samarbejds- og kommunikationsevner til gennemførelse af projekter og til realisering af dine mål. Du trives med mange opgaver på en gang, kan bevare overblikket og prioritere under tidspres samtidig med, at du har blik for detaljerne.  

Vi forventer, at du er god til at kommunikere på dansk i både skrift og tale. 

Det er desuden et krav, at du har gyldigt kørekort til personbil, kategori B. 

Ansøgning og kontakt 
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Sune Flyger Larsen på telefon 2795 4680. 

Ansøgningsfristen er den 22. september 2017. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende, og vi opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt 

Ansættelse snarest muligt efter nærmere aftale. 

Vær venligst opmærksom på, at ansøgninger kun modtages elektronisk gennem vores elektroniske rekrutteringssystem. Send din ansøgning ved at klikke på ”Ansøg”. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

home
Arbejdssted
København S
keyboard_arrow_up
Startdato
07. september 2017
keyboard_arrow_down
Slutdato
22. september 2017
phone
Kontakt
Sune Flyger Larsen
Tlf.: 2795 4680
work
Jobtype
Fastansættelse