Gå til hovedindhold
Jobbet "Projektleder til spændende anlægsopgaver" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Projektleder til spændende anlægsopgaver i Trafik, Park og Havne

Kunne du tænke dig at blive en del af et team, som styrer, sikrer kvalitet og fremdrift i nogle af kommunens mange anlægsprojekter?

Så har vi brug for dig!

Trafik, Park og Havne gennemfører løbende en række forskelligartede anlægsarbejder, hvor det oftest er eksterne entreprenører, der står for selve udførelsen af anlægget. Til at deltage i koordineringen af dette arbejde, søger vi en ny kollega.

Anlæggene kan være broer, tunneller, byggemodninger, havneanlæg og cykelstier mm.

Du vil, sammen med kolleger, få ansvaret for projekterne fra start til slut.

Du får muligheden for at præge projekterne og sikre langsigtede løsninger, hvor både anlæg og efterfølgende drift af anlægget skal gå op i en højere helhed.

Helhedsorienterede løsninger, der tager højde for politiske, lokale og faglige ønsker, er i fokus og du vil være med til at sætte markante fingeraftryk i lokalsamfundet via anlæggene.

Som projektleder i Myndighedsgruppen bliver du en del af et lille velfungerende team, hvor hverdagen aldrig er kedelig, og hvor der samarbejdes tæt med resten af Trafik, Park og Havne og øvrige afdelinger i kommunen. Du vil derfor hurtigt opbygge et netværk, som du kan sparre med og sikre de bedste løsninger.

Blandt de opgaver som Myndighedsgruppen tager sig af, ud over anlægsopgaver, er blandt andet: sagsbehandling af sager inden for vejloven, privatvejsloven og færdselsloven. Gruppen er også tovholder for asfaltkontrakter, belysning, vinterbekæmpelse, trafiksikkerhed, parkeringskontrol mv.

Opgaverne i teamet er alsidige og de mulige arbejdsopgaver kan være:

  • Projektleder for ansvarlig og succesfuld gennemførsel af anlægsprojekter, som eksempelvis infrastruktur- og byfornyelsesprojekter, parkanlæg og lign.
  • Sikre, at aftaler med rådgivere og entreprenører holdes inden for aftalte tid, pris og kvalitet
  • Opfølgning på økonomi i anlægsprojekterne
  • Deltage i borgerinddragelsesprocesser efter behov
  • Bidrage til udarbejdelse af udvalgssager om anlæg og orientere om projekters fremdrift til det politiske niveau
  • Sparre med øvrige kolleger om anlægsopgaver
  • Tovholder for Vordingborg Kommunes Trafiksikkerhedsråd samt tovholder på trafiksikkerhedsopgaver, herunder udarbejde udbudsmateriale for mindre vejprojekter, indbyde og afholde licitationer mv.

Vi lægger vægt på, at:

  • Du har en relevant uddannelse, som f.eks. ingeniør eller faglært, anlægsstruktur, teknolog, brolægger eller lign. med relevant erfaring
  • Du er god til at kommunikere klart og præcist, både mundtligt og skriftligt
  • Du kan arbejde både selvstændigt og indgå i samarbejde på tværs af faglige og organisatoriske skel
  • Du kan håndtere en alsidig hverdag og meget borgerkontakt
  • Du kan gå i dialog med borgere, entreprenører og virksomheder med en naturlig autoritet og samtidig optræde venlig og serviceorienteret

Vi kan tilbyde:

  • En spændende og alsidig arbejdsplads med både administrative og anlægsfaglige opgaver
  • Mulighed for både selvstændigt arbejde og tæt samarbejde med dygtige kollegaer
  • Kontakt til rådgivere, entreprenører, borgere, politikere mv.
  • Gode muligheder for personlig udvikling og efteruddannelse
  • En arbejdsplads baseret på værdierne dialog, respekt, synlighed, dynamik og udvikling
  • En stabil stilling uafhængig af konjunkturer
  • Ingen kø på Sydmotorvejen
  • En fuldtidsstilling med fleksibel arbejdstid

Om os:
Trafik, Park og Havnes opgaver er politisk knyttet til Plan- og Teknikudvalget.

Afdelingen har i alt ca. 100 medarbejdere. Heraf udgør administrationen ca. 25 medarbejdere, mens omkring 75 medarbejdere varetager driftsopgaverne på de kommunale veje, havne og grønne områder. Du vil indgå i administrationens myndighedsteam på 6 kolleger og i hverdagen referere til fagchefen for området.

Kontakt
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, så ring til fagchef Lea Mariager tlf. 5536 2570 eller afdelingschef Helene Vinther Seidler tlf. 2044 8226

Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfrist 14. november 2018.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 47.

Løn:
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.

Arbejdssted:
Administrationsbygningen på Mønsvej 130, 4760 Vordingborg (100 meter fra Sydmotorvejen, afkørsel 41).

Opstart:
Snarest muligt og senest 1. januar 2019.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder