Jobbet "Projektleder til projekter i den grønne omstilling" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

”I dette job kan du helt konkret være med til at bidrage til den grønne omstilling af den tunge transport, som en del af den politisk besluttede Infrastrukturplan 2035”, fortæller afdelingsleder Mette Fynbo.

Vi har brug for flere gode kræfter til at komme i mål med de politiske mål i forhold til den grønne omstilling. 

Din primære opgave vil være som projektleder for projekter i forbindelse med grøn omstilling af den tunge transport. Det omfatter generel projektledelse, tværgående koordinering, dialog med interessenter både eksternt og internt, håndtering af risici og ændringer, styring af økonomi mv.

Det vil til tider være et hektisk job med mange samarbejdspartnere, som stiller store krav til dig og dine kvalifikationer. Til gengæld er der tale om et spændende og fagligt udfordrende job med gode muligheder for at påvirke din egen arbejdssituation. 

Du vil indgå i et team, der arbejder med erhvervstransport og udrulning af el-ladeinfrastruktur langs statsvejnettet. Teamet har desuden ansvar for at indgå aftaler med de selskaber, der sælger drivmidler og driver cafeteria og kiosker på de statslige rastepladser.

Ansvarlig projektleder, der trives med mange ubekendte faktorer 
”Vejdirektoratet er en projektorganisation, og projektsamarbejde er derfor essentielt. Vi prioriterer videndeling og netværk meget højt, og det forventer vi også, at du gør”, uddyber Mette Fynbo.

Du trives ved komplicerede projekter og formår at nedbryde dem, så de er håndterbare.

Du er skarp til at skelne mellem store og små udfordringer, drive et projekt i forhold til tidsplanen og den økonomiske ramme, men samtidig sikre inddragelse af og koordinering med interne fagligheder. 

Du formår at drive og afslutte projekter
Vi ser gerne, at:

  • du har en relevant erhvervserfaring og stor erfaring med projektledelse, hvor du har stået i spidsen for store komplekse projekter
  • du har en relevant videregående uddannelse, gerne med fokus på planlægning af infrastrukturprojekter eller lignende
  • du har et stort engagement, og du behersker skriftlig og mundtlig kommunikation på flere niveauer
  • du har gode samarbejdsevner, formår at opnå tillidsfulde relationer og skabe dig et netværk
  • du kan arbejde selvstændigt, og går analytisk til værks for at nedbryde komplicerede opgaver
  • du er proaktiv, tager ansvar for det samlede projekt og er god til at styre flere problematikker samtidig uden at fortabe dig i detaljer
  • du formår at afveje forskellige interesser, men mister ikke fokus på at overholde deadlines 

Du skal meget gerne kunne omsætte tekniske beskrivelser til politiske beslutningsgrundlag, som er til at forstå for beslutningstagere og offentligheden generelt. 

Vi forventer, at du har kørekort.

Din nye arbejdsplads
”Du bliver i Vejdirektoratet en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor der er gode karrieremuligheder. Vi glæder os til at byde dig velkommen,” afslutter Erik Søbjerg, chefkonsulent i teamet. 

Du vil indgå i et team på otte kolleger, som udover administration af en række grønne til-skudsordninger, arbejder med erhvervslivets transporter og rastepladsområdet. 

Teamet er kendetegnet ved et tæt samarbejde på tværs af fagområder gennem åben dialog i en uformel tone. Teamet sidder i to mindre sammenhængende fælleskontorer.

Afdelingen består af 22 medarbejdere, og vi beskæftiger os også med indsamling af vejdata, myndighedsopgaver og planlægning af mindre vejprojekter i Syddanmark. Afdelingen har en god blanding af forskellige fagligheder. 

Dine løn- og ansættelsesvilkår
Du får løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg i forhold til dine kvalifikationer. Afhængig af kvalifikationer og erfaringer er der også mulighed for ansættelse som specialkonsulent.

Vi tilbyder fleksible arbejdsvilkår med fokus på efteruddannelse, mulighed for hjemmearbejdsdage, fleksible arbejdstider, kantine mv. 

Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Tjenestested er som udgangspunkt i Middelfart, Teglgårdsparken 102, hvor du ansættes i Vejdirektoratets afdeling for Planlægning og Myndighed.

Læs mere om os
Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.  

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Fynbo på 25489488 og/eller mfy@vd.dk eller chefkonsulent Erik Søbjerg på 72442622 eller 22945137og/eller eris@vd.dk 

Er du interesseret?
Send din ansøgning senest den 9. juni 2023. Vi afholder samtaler torsdag den 15. juni og evt. anden samtalerunde onsdag den 21. juni.

Der indgår test i rekrutteringsprocessen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.