Jobbet "Projektleder til Open Source GIS og Forsyning" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er forsyning og GIS din spidskompetence? Har du lyst til at arbejde med markedets stærkeste WebGIS platform, har du erfaring med at lede projekter, og brænder du for GIS, Open source og værdien af data og gode idéer? Så har vi en rigtig spændende plads på vores hold i GIS & It.

Du kommer til at arbejde med et succesfuldt produkt
Vores WebGIS platform ’Spatial Suite’ vokser, både herhjemme og i udlandet. Det gælder også på forsyningsmarkedet. Vi udvider derfor nu vores team med endnu en dygtig kollega, der skal hjælpe med at styre denne vækst sikkert i mål, og som har lyst til arbejde både med det forsynings- og GIS-faglige, samt med vores kunder og med projektledelse.

Du får ansvar for at styre projekter hos kunderne sammen med vores konsulenter, give input til vores udviklingsarbejde, og deltage i udviklingen af vores forretning. Du kommer til at starte i Glostrup men i løbet af 2018 flytter vi til et nyt hovedkontor i Ørestaden.

Vi tilbyder dig gode rammer for udvikling og muligheden for at arbejde sammen med nogle af Danmarks bedste GIS-folk. Du får frihed og plads til at løse dine opgaver og adgang til viden og sparring. Vi har en kort vej til beslutninger og en lang tradition for at lytte til både medarbejdere og kunder.

Du kender forsyningsverdenen og har god kommerciel forståelse
Din uddannelse er ikke så vigtig for os, men det er vigtigt, at du kender noget til forsyningsverdenen og projektledelse. Lidt kommerciel forståelse og lyst til at møde vores kunder og samarbejdspartnere er heller ikke uvæsentligt. Derudover kan du genkende følgende:

  • Kan se dig selv som en del af det hold, der står bag Spatial Suite
  • Kender forsyningsverdenen og dens datamodeller
  • Har GIS inde under huden
  • Kender til både klassiske og agile metoder
  • Kan svare på et udbud og give et tilbud
  • Kan motivere dine kolleger og drive et projekt
  • Kan selv, men er heller ikke bange for at spørge om hjælp

Sweco - den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise
Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen - fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise - det er en forventning.

Kontaktinformation
Kontakt afdelingsdirektør Nils Bo Wille-Jørgensen på tlf. 2723 6085, hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads. Send os din ansøgning, CV og øvrige relevante dokumenter i dag eller senest d. 22. april 2018.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder