Jobbet "Projektleder til naturforvaltning i vand- og naturafdelingen" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Projektleder til naturforvaltning i vand- og naturafdelingen, Aarhus, Aalborg, Vejle eller Odense

COWI har gang i mange spændende projekter inden for vandløb, natur og klimatilpasning - vil du være med til at løfte unikke 360°-løsninger og udfordringer?

Har du stærke kompetencer inden for f.eks. vandløb, ådale, biodiversitet, hydrologi og naturgenopretning samt indsigt i Natura 2000 og/eller vandrammedirektivet, og kunne du tænke dig at arbejde i et stærkt fagligt rådgivningsmiljø inden for natur og vandmiljø? Så er dette muligheden for dig! Vi søger lige nu 1-2 personer, til at arbejde med naturforvaltning.

Som projektleder for naturforvaltning hos os kommer du til at arbejde på vandmiljøprojekter med vandløbsrestaurering, ådale og vådområder, samt naturprojekter med kortlægning af natur, biodiversitet, naturforvaltning, plejeplaner, miljøvurderinger og NATURA 2000.

Du vil blive en del af enheden Vand og natur på 150 medarbejdere fordelt på kontorerne Odense, Vejle, Aarhus, Holstebro, Aalborg, Ringsted og Lyngby. Du vil referere til sektionslederen for området, men dit daglige omdrejningspunkt vil være dine projekter og kunder.

Stor faglig kompetence inden for naturforvaltning
Som projektleder inden for naturforvaltning vil du have ansvaret for både faglige input og samlet projektløsninger samt varetagelsen af et værdifuldt forhold til kunden. Ligeledes skal du varetage de forskellige faglige input og medarbejdere som i en sammenhæng løser opgaven.

Du vil komme til at samarbejde med forskellige faggrupper, så som specialister, projektledere og markedsansvarlige med faglig baggrund som især biologer, geografer, geologer, hydrologer, ingeniører, hortonomer, jurister, GIS-specialister eller landskabsforvaltere.

Kompleksitet og projektering er lige dig
Du er har god faglig relevant baggrund inden for natur og vandmiljø og har mindst 5 års dokumenteret erfaring.

Vi forventer, at du f.eks. har:

  • Stor viden om og interesse for natur, biodiversitet og vandmiljø
  • En skarp faglig profil inden for terrestrisk natur, økologi og biodiversitet og/eller for vandløb, naturlig hydrologi, ådale og vådområder.
  • Sans for at kombinere de forskellige fagligheder, der indgår i et naturforvaltningsprojekt
  • Erfaring med projektorienteret, biologisk feltarbejde
  • Et stort fagligt netværk og gode samarbejdsevner
  • Positiv, åben, selvstændig og fleksibel tilgang til de udfordrende opgaver.

Du er desuden en erfaren projektleder, og du er god til at formulere dig skriftligt. Erfaring med detailprojektering, hydrologisk modellering eller et stort artskendskab vil være særligt eftertragtet.

COWI som arbejdsplads
Vi tilbyder et spændende job, hvor vi lægger vægt på personligt engagement, ansvarlighed og selvstændighed i alt, hvad vi foretager os.

Du kommer til at indgå i et åbent og uformelt arbejdsmiljø med gode ansættelsesforhold, helbredssikring og fleksible personalegoder. Vi har et godt socialt miljø, hvor vi arbejder udviklingsorienteret, og hvor sparring og videndeling er væsentlige elementer.

Du får rig mulighed for at påvirke din egen arbejdssituation, ligesom målrettede efteruddannelses- og udviklingsmuligheder også følger med jobbet.

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Carsten Fjorback
Sektionsleder
Vand og natur
Telefon: +45 4176 4266

Torben Ebbensgaard
Projektleder
Vand og natur
Telefon: +45 4176 7695

Vi ser frem til at modtage dit cv og ansøgning hurtigst muligt via "Ansøg" linket, da vi løbende holder samtaler, dog senest d. 27. august.

Hvis du kan se dig selv i jobbet, og er det helt rigtige match, så tøv ikke med at tage kontakt til os for at høre mere. Også selvom du ikke lige har tid til at få opdateret dit cv og skrive en ansøgning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder