Jobbet "Projektleder til meningsfyldte vand & klimaprojekter (Syddanmark, Midt-, og Nordjylland)" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Tænker du også på, hvordan man bedst leverer morgendagens vand- og klimaløsninger?
Sweco er med allerforrest, når der leveres tværfaglig rådgivningsekspertise til vand- og klimaprojekter for Danmarks kommuner og forsyningsselskaber. Lyder det som noget for dig? Så kom og arbejd sammen med os om at skabe de bedste løsninger!

Vores faglige områder indenfor vand og klima dækker bredt, lige fra planlægningsopgaver, over klimatilpasning, anlægsteknik, regn-/spildevand og afledning til vandteknik og procesanlæg. Vi løser opgaver over hele landet for både kommuner, forsyninger og udviklingsselskaber, hvilket stiller store krav til vores kompetencer og viden, som vi gerne deler med hinanden. Vores stærke hold indenfor vand og klima er repræsenteret på Swecos kontorer i København, Odense, Sønderborg, Kolding, Aarhus, Herning og Aalborg. Vi arbejder naturligvis tæt sammen – også med vores øvrige afdelinger i divisionen.

Du vil få en vigtig rolle i et engageret team med et stærkt sammenhold og stor lyst til at dele viden og erfaring. Vi har altid en god stemning og et godt, fælles arbejdsmiljø, der giver stærk grobund for godt samarbejde internt såvel som eksternt. I stillingen som projektleder står du for planlægning og ledelse af anlægs-/forsyningsprojekter, der spiller direkte ind i de ambitiøse klimaplaner og sætter nye standarder for forsyning til danskerne. Du bliver bl.a. ansvarlig for tid og økonomi og dine evner til at håndtere projektets interne og eksterne interessenter er afgørende for et succesfuldt projektforløb. Ligeledes vil din faglighed bringes i spil på projekter, hvor din ekspertise indenfor et eller flere af vores mange fagområder er med til at sikre den bedste løsning for vores kunder.

Din stilling hos os vil derfor inkludere et stort spektrum af opgaver i indhold og størrelse:

  • Arbejde som projektleder og evt. fagprojektleder samt styring af projektøkonomi på særligt krævende projekter
  • Overordnet økonomi- og risikostyring af store/mellemstore projekter
  • Ansvarlig for planlægning og tidsstyring
  • Sikre kommunikationen og samarbejdet med entreprenøren bygherrer
  • Bidrage aktivt i tilbudsprocessen samt kundeopfølgning
  • Deltagelse i kunde – og leverandørmøder
  • Agere faglig støtte og sparringspartner til dine øvrige kolleger i afdelingen
  • Koordinere med andre fag
  • Være aktiv ift. at engagere dig selv i egen og kollegers udvikling

Din profil
Ud over en at brænde for fagområderne under ”vand og klima” som vi gør i Sweco, er du uddannet ingeniør, maskinmester eller kloakmester med erfaring i én eller flere tilsvarende opgaver hos en rådgiver. Du skal selvfølgelig have lyst til fortsat at udvikle dig yderligere inden for den tungere ledelse af projekter med flere grænseflader.

Sådan kommer du videre

Er du interesseret og vil du vide mere om stillingen og dens mange muligheder og udfordringer, er du velkommen til at kontakte afdelingschefen:

Afdelingschef: Per Ørskov

Du kan også bruge linket for at sende din ansøgning med relevante dokumenter allerede i dag.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder. 

Vær venligst opmærksom på,  at vi indkalder til samtaler løbende.