Gå til hovedindhold
Jobbet "Projektleder til måleudstyr" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Teknologisk Institut i Taastrup søger dig, som vil være med til at optimere vores kunders produktionslinjer gennem udvikling og implementering af ny og banebrydende måleteknologi og -udstyr. Dine løsninger vil være med til at fremme høj kvalitet og konkurrencedygtighed i produktionen af animalske fødevarer gennem brug af måledata og viden.  
 
Forskning, udvikling og rådgivning 
Som projektleder i Målesystemer arbejder du med forskning og udvikling samt rådgivning inden for måleudstyr specielt til kødindustrien. Anvendelserne af vores måleudstyr spænder over korrekt afregning til landmanden, optimal anvendelse af det enkelte slagtedyr, styring af maskiner, kontrol af processer, kvalitetssikring og sporbarhed.  
 
Vores kunder er både teknologi-/udstyrsvirksomheder samt slagterier og kødforædlingsvirksomheder. Vi har fokus på måleteknikker baseret på vision, ultralyd, røntgenradiologi og røntgentomografi, og arbejder med de nyeste metoder og værktøjer.  
 
Dine arbejdsopgaver kommer bl.a. til at bestå af:  

  • Teknisk projektledelse af internationale udstyrsleverancer  
  • Design og udvikling af avanceret måleudstyr 
  • Salg af egenudviklet måleudstyr til kødindustrien i ind- og udland.  

Du bliver en del af et uformelt og dedikeret arbejdsmiljø med gode rammer og fokus på faglig og personlig udvikling i en positiv og uhøjtidelig stemning.  
 
Ingeniør med flair for teknisk projektledelse  
Du har en relevant faglig baggrund på kandidatniveau - f.eks. civilingeniør med speciale inden for elektronik-/apparatdesign.  
Du er stærk inden for projektledelse af avancerede måletekniske løsninger, som indeholder software, elektronik og mekanikudvikling. Derudover har du erfaring med indkøb og styring af underleverandører, og erfaring med design af brugerflader vil være et plus. Du vil selv være en stærk ressource i projekterne, hvor du bidrager aktivt med din viden indenfor softwareudvikling, gerne i C# og .net, som er den del, der ofte fylder mest i vores projekter.    
 
Du har gode kommunikationsevner på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt. 
 
DMRI 
Center for Målesystemer er en del af DMRI-divisionen på Teknologisk Institut. DMRI har eget eksportautoriseret pilot plant til fremstilling af kødprodukter, samt laboratorier til mikrobiologiske, kemiske og sensoriske analyser. Vi er verdens største og internationalt førende videncenter inden for forskning og innovation i animalske fødevarer. Vi udvikler løsninger til den internationale kødindustri og yder rådgivning både nationalt og internationalt. Vi har fokus på metoder og teknikker til produktion af sikre animalske fødevarer af høj kvalitet til en konkurrencedygtig pris. Samtidig tager vi maksimalt hensyn til arbejdsmiljøet, dyrevelfærden og det eksterne miljø.  
 
Kontakt 
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Ole Ryding på telefon 7220 1566. Vi inviterer løbende til samtaler og ser frem til at modtage din ansøgning hurtigst muligt og gerne inden den 15. januar.

 Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

location_on
Arbejdssted
Taastrup
keyboard_arrow_up
Udgivet
21. december 2017
keyboard_arrow_down
Slutdato
15. januar 2018
phone
Kontakt
Ole Ryding
Tlf.: 7220 1566
work
Type
Fastansættelse