Jobbet "Projektleder til Kompetencecenter Sikring ved Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Om os
Kompetencecenter sikring, består af i alt 25 medarbejdere, som arbejder med projektering af sikringsprojekter og støttende funktioner hertil.

Enheden er ansvarlig for at koordinere implementeringen af Forsvarets samlede behov for de mange forskellige sikringsprojekter, hvilket finder sted fordelt over hele Danmark.

Vi lægger vægt på høj faglighed og professionelle løsninger, og at der er plads til stor grad af frihed i opgaveløsningen.

Om stillingen
Efter en grundig oplæring bliver din primære opgave, at stå for projektledelse i forbindelse med etablering af elektronisk overvågning og mekanisk sikring på Forsvarets etablissementer. Du skal i samarbejde med sikringsleverandørerne og de respektive enheder sikre, at bl.a. alarmanlæg opfylder brugers behov, og samtidig efterlever Forsvarets skærpede krav for elektronisk overvågning og mekanisk sikring.

Som en del af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Kompetencecenter Sikring bliver du
medinddraget i udviklingen af Forsvarets sikringskoncept, og er derfor en del af den omfattende modernisering som sikringen i Forsvaret pt. gennemgår.

Du arbejder typisk på flere projekter af gangen og dine hovedopgaver omfatter:

- Indhentning og rådgivning ved/af vores kunder i henhold til sikringsudfordringer.
- Udarbejdelse af fagspecifikationer.
- Overlevering af fagspecifikationerne til de udvalgte sikringsleverandører.
- Konkurrenceudsættelse og vurdering af de returnerede tilbud med baggrund i en cost-benefitanalyse.
- Opfølgning på hele processen, herunder opfyldelse af vores tids- og kvalitetsmæssige krav.
- Du skal planlægge og gennemføre besigtigelser af indkomne og godkendte sikringsprojekter

Der er en del rejseaktivitet, indenfor Danmarks grænser, i forbindelse med stillingen.

Om dig
Dit afsæt er en EL-teknisk uddannelse, som for eksempel maskinmester, EL-installatør eller lignende.

Kendskab til mekanisk sikring og elektronisk overvågning er ønskeligt.

Du er struktureret og kan håndtere flere sideløbende projekter, herunder sikre at leverandørerne overholder deadlines. Du har et godt overblik og motiveres af en alsidig og dynamisk arbejdsdag med skarpe deadlines, hvor det til tider kan være nødvendigt at prioritere.

Du er resultatorienteret og formår at holde fremdrift i, og afslutte projekter rettidigt. Du arbejder ansvarlig og kvalitetsbevidst med dine opgaver, og sætter en ære i at aflevere projekter der er i orden.

Som person er du selvfølgelig loyal over for enheden og opgaverne, ansvarsbevidst under din sagsbehandling samt stabil og energisk. Du har en bred berøringsflade mellem vore kunder, interne bidragsydere og leverandører i sikringsbranchen. Du er samarbejdsorienteret, dygtig til at kommunikere
og trives med en stor kontaktflade.

Vi forventer desuden, at du kender til vigtigheden af at løfte i flok.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes efter gældende overenskomst med en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Du har mulighed for at forhandle et tillæg afhængig af dine kvalifikationer.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansøgning og kontakt
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Chefkonsulent Thomas Nickelsen, Chef for Sikkerhedssektionen på telefon 2555 2179 eller Major Claus Grundtvig Larsen, Leder Kompetence-center Sikring på telefon 7281 3520.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at ringe til HR-konsulent kaptajnløjtnant Claus Rasmussen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9166.

Ansøgningsfristen er den 7. august 2022 og samtaler forventes afholdt primo uge 32. Stillingen er til besættelse den 01. oktober 2022 eller snarest herefter.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.