Gå til hovedindhold
Jobbet "Projektleder til International projektledelse og eksportfremme" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi søger en projektleder med international erfaring og viden om miljø, gerne med kendskab til miljøteknologi og eksportfremme på miljøområdet.
Har du lyst til at være en del af et dynamisk udadvendt team i en ny Miljøstyrelse i Odense, så send os en ansøgning.
 
Opgaver og ansvarsområde  
Som en del af Miljøstyrelsens arbejde med at fremme grønne løsninger globalt, indgår styrelsen bredt i samarbejde med private virksomheder og brancheorganisationer, vidensinstitutioner mv. om at bidrage til at fremme eksport af danske miljøløsninger og understøtte internationalt samarbejde på miljøområdet bl.a. med henblik på at implementere FN’s Verdensmål. Samtidigt er styrelsen aktiv i direkte samarbejde med myndigheder i en række lande om at skabe rammer og styringsmekanismer og finde konkrete løsninger på udfordringer i forbindelse med bl.a. affald og cirkulær økonomi, vandforsyning og spildevand, løsninger til ren luft og miljøregulering af virksomheder.  
 
Du skal indgå i vores team i direktionssekretariatet, der arbejder med projektledelse og koordination af styrelsens internationale aktiviteter, og som i tæt samarbejde med fagenheder i styrelsen deltager i konkrete projekter globalt. Teamet arbejder bredt med FNs verdensmål, strategiske myndighedssamarbejder, implementering af ministeriets eksportfremmestrategi og Nordisk samarbejde i tæt samarbejde med Udenrigsministeriet, ambassaderne, andre myndigheder og dansk erhvervsliv.  
 
Stillingen vil indebære en del rejseaktivitet og opgaver i forbindelse med modtagelse af internationale delegationer i Danmark.  
 Teamet arbejder også med opgaver i relation til internationalt samarbejde om tværgående miljøinitiativer og data. Teamet består p.t. af fem AC-medarbejdere og en student.  
 
Kompetencer/kvalifikationer  
Du skal først og fremmest have lyst til arbejde med miljøløsninger i krydsfeltet mellem myndigheder, erhverv, vidensinstitutioner og borgere. Du skal engagere dig i miljøfaglige spørgsmål, og du må meget gerne have erfaring fra arbejde med miljøområdet indenfor en myndighed, NGO eller fra en privat virksomhed. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra internationalt arbejde, herunder arbejde med konkrete miljøprojekter i andre lande. Du har en videregående uddannelse og erfaring indenfor et relevant område. Du kan komme fra en ingeniør- eller samfundsfaglig baggrund, erhvervsuddannelse eller humaniora - vi er mest interesserede i, hvad du har brugt din uddannelse til.  
 
Vi søger en medarbejder og kollega som:  

  • Har erfaring med arbejde inden for miljø og bæredygtighed og udbredelse af danske løsninger på området  
  • Har erfaring med projektledelse og teamledelse  
  • Er internationalt orienteret og gerne med kendskab til internationale partnerskaber og projekter eller andre værktøjer i arbejdet med miljøløsninger globalt  
  • Er udadvendt og god til at skabe netværk og relationer, er god til at inddrage og samle på tværs af forskellige kulturer og dagsordener  
  • Kan trives med stor selvledelse i et travlt, produktivt arbejdsmiljø i et ministerium, hvor der er plads til smil  
  • Er god til hurtigt at samarbejde med kolleger på tværs af kontorer og ministerier  
  • Er stærk i såvel skriftlig som mundtlig kommunikation på dansk og på engelsk  

 
Løn og ansættelsesvilkår  
Arbejdsstedet er Odense, idet der dog vil være en periode frem til ultimo april 2019, hvor Miljøstyrelsen fortsat også har adresse i København, og hvor der vil være behov for at pendle til København nogle gange om ugen.  
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation.  
 
Yderligere oplysninger  
Du er meget velkommen til at ringe og høre mere om jobbet hos Signe Kromann-Rasmussen på tlf. 9359 7059 eller kontorchef Annette Samuelsen på tlf. 4133 4482.  
 
Du kan læse mere om Miljøstyrelsen på www.mst.dk.  
 
Sådan søger du stillingen  
Du søger stillingen online ved at trykke "Ansøg",  senest den 20. januar 2019.
 
Vi forventer at holde første samtale i København den 24. og 25. januar 2019.
 
Der vil indgå test i rekrutteringsforløbet.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.