Jobbet "Projektleder til innovation og forretningsprojekter " er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Som projektleder i Innovation & Forretningsprojekter hos HOFOR, bliver du en del af et team, som i tæt samarbejde med forretningen arbejder med tværgående innovation, leverer projektledelseskompetencer og udvikler koncernens projektledelsesmodel. 

Dine primære arbejdsopgaver vil være at drive vores store tværgående projekter. Det bliver dit ansvar at holde styr på projektplaner, leverancerne og interessenterne i ofte komplekse projekter, således at projekterne leveres til tiden og inden for rammerne af den aftalte økonomi.

Du får rig mulighed for at udnytte dine kompetencer inden for analyse, forandringsledelse, koordinering, planlægning, facilitering og kommunikation. Men vi har også brug for, at du bidrager til udviklingen af koncernens projektledelsesmodel. 

Du tilbydes et job med spændende og afvekslende opgaver, stor fleksibilitet og mulighed for at påvirke din arbejdsdag. Du bliver en del af Innovation & Forretningsprojekter, som er et stærkt, ambitiøst og tværgående team, der er dybt dedikeret til opgaven. Vi har det sjovt, når vi går på arbejde, og bruger vores kræfter på at spille hinanden bedre og levere resultater. Du vil opleve, at der er plads til at være selvkørende og initiativrig. Du kommer både til at arbejde tæt sammen med os i teamet og med interne kunder og samarbejdspartnere.

Skarp projektleder med brancheindsigt

Vi forestiller os, at du har minimum tre års projektledererfaring, er certificeret i projektledelse samt har en faglig viden om forsyningsbranchen. Det er også en fordel, hvis du har viden om innovation og digitalisering.

Du besidder et udpræget projektledergen, og kender til redskaber inden for projektledelse som kan sikre samarbejde og fremdrift i både større og mindre projektgrupper. Det er en fordel, hvis du som projektleder tidligere har arbejdet med organisatoriske forandringer og har erfaring med forandringsledelse i store eller mellemstore organisationer. Ligeledes er det en fordel, hvis du har erfaring fra projekter, hvor der skal leveres resultater på flere bundlinjer og med mange interessenter.

Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt og resultatorienteret med dine egne opgaver. Du trives i projektlederrollen med daglig kontakt til dine interne kunder og samarbejdspartnere. Du har nemt ved at skabe gode relationer og trives med at sparre med ledere og medarbejdere på alle organisationsniveauer.

Du har stærke analytiske og procesmæssige kompetencer, som du bruger til at optimere og forbedre arbejdsgange og processer. Du har erfaring med både mundtlig- og skriftlig projektkommunikation og trives med at planlægge og facilitere projektmøder, kompetenceudviklingsforløb og lignende.

Bliv en del af en større udvikling

I HOFOR bliver du en del af en fælles vision. Vi vil skabe bæredygtige byer baseret på klima- og miljørigtige forsyningsløsninger inden for vores kerneområder: Rent vand, spildevandsafledning, fjernvarme, fjernkøling og bygas. Derudover rejser vi vindmøller. Vi udvikler, bygger nyt og renoverer, så vi hver dag kan levere grønne, sikre og billige forsyningsløsninger til mere end en million mennesker i København og omegnskommunerne. Byerne vokser, og det er HOFORs vision, at denne udvikling skal være bæredygtig, så man kan bo i byerne både nu og om 100 år.

Vores ambitiøse vision udmønter sig i både investerings- og koncernprojekter. Derfor er dit arbejde en del af en større udvikling.

Du kan læse mere om vores vision om at skabe bæredygtige byer på hofor.dk/baeredygtige-byer.

Klar til at ansøge?

Har du konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte projektleder Anders Banghøj Rosendahl på telefon 2795 2153 eller projektleder Susanne Kaa på telefon 2795 2193.

Ansøgningsfristen er den 25. oktober 2020.

Vi forventer løbende at afholde ansættelsessamtaler og opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt. 

Ansættelse snarest muligt.

Ansøgninger modtages kun gennem vores online rekrutteringssystem. Klik på ansøgningslinket.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.