Gå til hovedindhold
Jobbet "Projektleder til implementering af et nyt IDM" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Projektleder til implementering af et nyt IDM på RUC

RUCs IT-afdeling søger en dygtig projektleder. Som projektleder kommer du til at indgå i et team af IT-specialister og får en central rolle i kravspecificering, indkøb og implementering af et nyt Identity management system på RUC. 
 
RUC-IT 
RUC-IT er én af fire teams i afdelingen, Finans, IT og Teknik. Afdelingen er en del af RUC Administration. RUC-IT tæller pt. 36 fuldtidsansatte medarbejdere. Vi varetager it-drift og udviklingsopgaver inden for forskning, undervisning og administration, til Roskilde Universitets godt 9.000 studerende og ca. 1.000 ansatte. 
 
Arbejdsopgaver  

  • Etablering af projektplaner og facilitering af rammerne for projektets scope, estimater, roller, osv. 
  • Oplæg til styregruppen og beslutningsfora samt løbende projektrapportering. 
  • Rapportering af ændringer og afvigelser i forhold til eksisterende planer samt justering af planerne. 
  • Styring og håndtering af risici og issues. 
  • Koordinering af og opfølgning på systemdokumentation. 
  • Indgå i arbejder med kravspecificering og indkøb af IDM-systemet. 
  • Leverandørstyring og sikre at projektet når helt i mål. 
  • Sikre en god idriftsættelse og overdragelse af IDM-systemet fra leverandøren til RUC. 
  • Indgå i valget og implementering af et nyt projektstyringsværktøj i RUC-IT.  

Kvalifikationer  

  • Flere års erfaring med projektledelse og gerne inden for det offentlige. 
  • Du har erfaring med brugen af projektstyringsværktøjer. 
  • Du har et solidt analytisk og metodemæssigt fundament, samt betydelig it-faglig viden. 
  • Du har erfaring fra større og komplekse IT-projekter. 
  • Erfaring med leverandørstyring og interessenthåndtering. 
  • Kommunikerer flydende på dansk, både skriftligt og mundtligt. 
  • Har erfaring med rapportering og dokumentation af store it-projekter.  
  • Du har en relevant videregående IT-orienteret uddannelse som f.eks. datalog, ingeniør eller lign.  

Vi forventer, at du er god til at kommunikere og samarbejde, både med videnskabelige- og administrative medarbejdere, samt IT-specialister. Du har analytisk sans og er god til at gennemskue komplicerede sammenhænge. 
 
Du skal kunne trives med deadlines i et dynamisk arbejdsmiljø og formå at bevare ro, overblik og ikke mindst det gode humør i en travl hverdag.  
 
Roskilde Universitet 
På Roskilde Universitet bliver du del af en arbejdsplads, der lever af at udvikle mennesker og deres viden, og som har en lang tradition for at tænke utraditionelt og nyt. I Finans, It og Teknik (FIT) har vi en uformel omgangstone og en bred kontaktflade til det øvrige universitet. Vi lægger stor vægt på at have et fagligt skarpt og inspirerende arbejdsmiljø med mulighed for at deltage i mange spændende projekter inden for en bred vifte af driftstekniske områder og udviklingsprojekter. 
 
Ansættelse 
Du bliver ansat i henhold til overenskomst mellem finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg. Der er tale om en fuldtidsstilling, dvs. 37 timer om ugen inklusive frokost. Vi ser gerne, at du kan begynde snarest eller efter nærmere aftale. 
 
Mere information 
Du er velkommen til at kontakte IT-souschef Mads Sinkjær Kjærgaard på 4674 3824 eller msk@ruc.dk, alternativt udviklingskoordinator Stine Ellefsen på 4674 3834 eller ellef@ruc.dk 
 
Ansøgning  
Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/ ;

Ansøgningen skal indeholde:  

  1. Motiveret ansøgning  
  2. CV  
  3. Dokumentation for uddannelse   

Ansøgningsfristen er 2. november 2018.
Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.  
 
Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder