Jobbet "Projektleder til grøn varmeforsyning" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Nyborg Kommune søger en projektleder, som brænder for at formidle kollektive og klimaneutrale varmeløsninger i fire kommuner på Fyn.

Med bevilling fra EU’s LIFE program igangsætter Nyborg Kommune i samarbejde med Svendborg, Faaborg-Midtfyn og Assens Kommune projektet COHEAT, som skal understøtte borgerne med at etablere kollektive, klimaneutrale varmeløsninger i landsbyer uden fjernvarme.

De fire kommuner udpeger på baggrund af varmeplanerne lokale landsbyer, som analyseres nærmere for mulighederne for en lokal, kollektiv varmeforsyning. Projektlederen skal på tværs af de fire fynske kommuner assistere kommunens varmeplanlæggere med at etablere dialog med de relevante lokalområder, og i samarbejde med disse afklare interessen og de konkrete muligheder for kollektive og klimaneutrale varmeløsninger.

Der ligger i projektet også en målsætning om energi-effektivisering i private boliger i forbindelse med varmeomlægningen, og erfaringer hermed er velkommen.

Du vil med din faglige baggrund være med til at forme jobbet, men vi ønsker at du kan bidrage med nogle af følgende kompetencer og erfaringer:

  • kender branchen og lovgivningen på fjernvarmeområdet gennem teknisk eller planmæssig erfaring med varmeforsyning
  • er god til at kommunikere i øjenhøjde med dine tilhørere og kan opbygge en tillidsfuld dialog med borgergrupper
  • har erfaring med projekter og projektstyring
  • brænder for at skabe konkrete resultater i den grønne omstilling

På den baggrund ser vi dig indgå i projektets opgaver – herunder bidrage til at

  • samle viden og erfaringer og dele dem på tværs af kommuner og lokalområder
  • udvikle en drejebog for løsninger for forskellige typer landsbyer
  • vejlede borgere i at udmønte drejebogen i konkrete projekter
  • motivere boligejere til energieffektivisering

Vi tilbyder et alsidigt job i en højt prioriteret indsats, gode arbejdsvilkår og frihed i opgaveløsningen, og et tæt samarbejde med engagerede kollegaer i de fire kommuner.

Om projektet
COHEAT projektet er et samarbejde med Region Syddanmark, Middelfart, Kolding og Sønderborg kommune, Dansk Fjernvarme, EC Network og den selvejende institution PlanEnergi. En beskrivelse af COHEAT projektet kan læses på Region Syddanmarks hjemmeside her.

Om stillingen
Stillingen er tidsbegrænset med ansættelse snarest og udløb 31. oktober 2025. Arbejdsstedet er Nyborg Rådhus, Teknik- og Miljøafdelingen, men med tæt og hyppig forbindelse til de øvrige tre kommuner. Der må påregnes lejlighedsvise aftenmøder med borgergrupper i projektområdet. Kørekort påkræves for en smidig arbejdsgang på tværs af kommunerne.

Yderligere oplysninger:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på. at der skal forevises straffeattest inden ansættelse.

Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til fagchef Mogens Michael Møller, Nyborg Kommune på tlf. 2945 3248 eller mail mmm@nyborg.dk 

Ansøgningsfrist søndag 12. februar 2023
Der afholdes samtaler 20. februar 2023
Tiltrædelse snarest muligt

Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.

Du søger jobbet ved at trykke på knappen "Ansøg". Du udfylder den formular, der kommer frem. Her skal du også vedhæfte din ansøgning og CV.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder