Jobbet "Projektleder til forretningsprojekter" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi søger en ny kollega til Forretningsudvikling i divisionen Infrastruktur, til at udvikle og projektlede forretningsprojekter, der forandrer organisation, processer og kompetencer, så vi kan indfri ambitionerne i Banedanmarks strategi, En attraktiv, grøn jernbane.

Outsourcing og datadrevet vedligehold
I Infrastruktur har vi ansvaret for drift og vedligehold af jernbanen i hele Danmark. Vi skal sikre, at jernbanen altid har en stand, så der kan køre tog rettidigt og sikkert. Vi skal forvalte en stor infrastrukturportefølje, så det danske samfund får mest værdi ud af jernbanen.  

Strategien er at størstedelen af vedligeholdet outsources over en længere periode. Det sker opdelt i faser på ydelser og geografi. Nogle områder er allerede fuldt outsourcet, andre har indgået aftaler og er i gang med mobilisering, mens atter andre er i gang med forberedelser.

Infrastrukturdivisionen varetager en bred vifte af faglige ansvar, som f.eks. spor, strøm, broer, forst, afvanding, miljø, sikkerhed etc. Alle disse områder er i spil i forhold til outsourcing. I takt med outsourcing skal den blivende organisation styrke kompetencerne inden for styringsdiscipliner som f.eks. tilsyn og datadrevet asset management. Dette sker gennem en række projekter.

Forretningsudvikling og projektledelse
Stillingen som forretningsprojektleder indeholder to kernekompetencer. Den ene er at forretningsudvikle. Den anden er at projektlede. Forretningsudviklingsdelen indebærer udvikling af løsninger på forretningsmæssige ambitioner eller problemer. Løsningerne vil ofte ligge i domænerne for proces, information og organisation.

Ofte vil projektledelsesdelen ikke handle om at levere et fysisk produkt, men om at etablere relevante processer, aftaler, adfærdsforandringer, dataunderstøttelser m.v. Det er i disse processer afgørende at definere scope for komplekse problemstillinger. Projektledelsesdelen handler om at gennemføre under anvendelse af projektlederens gængse værktøjskasse og inden for Banedanmarks forretningsregler.

Baggrund og erfaring
Vi forestiller os, at du har relevant uddannelse, f.eks. ingeniør eller lignende og praktisk erfaring inden for discipliner som forretningsudvikling, projektledelse, udbud, digitalisering, procesdesign og datadrevet analyse. Du evner at sætte teknisk betonede problemstillinger ind i en forretningsmæssige sammenhæng. Vi forventer herudover, at du har længerevarende og væsentlig erfaring med forretningsudvikling og projektledelse.

Grundet strategien er der særligt fokus på erfaring med omstændighederne ved outsourcing af forretningskritiske aktiviteter, herunder de dybdegående analyser og forberedelser der går forud, samt de forandringer som er nødvendige indadtil for få succes med den ændrede forretningsmodel.

Mange af vores projekter kræver, at du forstår markedsdynamikker og har erfaring med udbudsforretninger. Da vi forventer at den fremtidige styring af jernbanens vedligehold er mere datadrevet, forventer vi også, at du er skarp i dine analyser og altid tænker dataunderstøttelse og digitalt understøttede arbejdsgange ind i løsningerne. Det er en fordel, hvis du er stærk i kvantitative analyser. Erfaring med jernbanesektoren er en fordel men ikke et krav.

Som person er du udadvendt og kan kommunikere i både tale og skrift både med ledelsen og en bred vifte af faglige profiler. Du evner at skrive det skarpe og forståelige notat om komplicerede ting. Du sagsbehandler stringent og lever op til de ufravigelige krav om god forvaltningsskik, som gør sig gældende for en myndighed som Banedanmark.

Du skal opsøge informationer i hele organisationen og samarbejde på tværs, så gennemslagskraft er afgørende for at kunne varetage stillingen. Derudover er du vedholdende og kan agere professionelt og serviceminded i en travl hverdag. Arbejdsstedet er Banedanmarks nybyggede domicil i Ringsted lige ved Ringsted Station. 

Løn
Du ansættes i forhold til gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt  
Vil du vide mere, så kontakt sektionschef for Forretningsudvikling Flemming Højskov Andersen. Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende. For at søge stillingen klikker du på linket ”Ansøg” og følger instruktionerne.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.