Gå til hovedindhold

Advarsel

  • Dette job er ikke længere tilgængeligt.

Projektleder til F-35 Nyt Kampfly Program i Aalborg

Er du ingeniør, arkitekt eller bygningskonstruktør og har du erfaring med anlægsprojekter? Så er du måske vores nye projektleder til etablering af infrastruktur til Forsvarets nye F-35 Joint Strike Fighter.

Om os
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) leverer Facility Management-ydelser og byggeri til Forsvaret, og de øvrige styrelser og tjenester, under Forsvarsministeriet. Projektafdelingen gennemfører bygge- og anlægsprojekter samt bygningsvedligehold på FES' bygningsportefølje.

Projektafdelingen i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse består af 45 medarbejdere, hvor afdelingen er én af fire afdelinger i Projektdivisionen og består af tre sektioner samt et projektkontor. To sektioner varetager nybyggeri og større renoveringsopgaver og en sektion varetager vedligeholdsopgaver. Projektkontoret understøtter projektlederne administrativt og afrapporterer til direktionen.

Om stillingen
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) etablerer en projektorganisation, der består af en projektchef, fire projektledere og en projektassistent til etablering af faciliteter til Forsvarets nye kampfly, hvor du er én af de fire projektledere. Dertil vil projektorganisationen få tilknyttet et væsentligt antal ressourcepersoner fra basisorganisationen, der skal bistå projektet inden for udbud, plan- og miljølovgivning, støjberegninger og meget andet.

Bygge- og anlægsopgaven består af fire delopgaver; simulatorbygning, værksteds- og administrationskompleks, hangarer samt et større anlægsarbejde. Byggeriet forventes at strække sig over en periode på 6 - 7 år. Der er tale om en fastansættelse og ikke en projektansættelse.

Som projektleder får du ansvaret for den del af projektet, som omhandler anlægsarbejdet. Du får således ansvaret for etablering af befæstede arealer, taxiveje, aprons og forsyninger i jord. Dertil kommer et større støjdæmpningsprojekt med etablering af omfattende støjvolde og støjskærme.

Under hele projektets levetid vil arbejdsstedet være placeret på Flyvestation Aalborg ved Vadum, hvor der er oprettet et særligt projektkontor til håndtering af alt rådgivning i programmerings- og projekteringsfasen.

Eftersom kampflyene skal placeres i Skrydstrup må der forventes en del tjenesterejser hertil, som vil være stigende frem mod byggefasen. Der må også forventes tjenesterejser til Programkontoret i Ballerup samt FES# hovedkontor og basisorganisation i Hjørring. Derudover må der også forventes Fact Finding i udlandet og øvrige udenlandsrejser i et mindre omfang.

Du vil få en bred berøringsflade på tværs af hele Forsvaret og blive en del af et unikt og spændende projekt.

Om dig
Du er uddannet ingeniør, arkitekt, bygningskonstruktør eller har en anden relevant akademisk uddannelse indenfor området. Du har erfaring med anlægsarbejde og har gerne en IPMA-certificering eller anden dokumenteret erfaring med projektledelse.

Du har et godt kendskab til alle byggeriets faser og erfaring som projektleder med styring af bygge- eller anlægsprojekter, herunder budgettering og økonomistyring samt et indgående kendskab til anlægsarbejde, vejopbygning, skilteplaner og jordhåndtering. Du har en god forståelse for, og kendskab til de regler, vilkår og processer, der er gældende inden for statslig byggevirksomhed.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til projektstyringssystemer, SAP, projektwebs og dokumenthåndteringsprogrammer.

Du evner at skabe fremdrift i en hektisk hverdag, at sikre resultater i overensstemmelse med de fastsatte mål i forhold til tid, økonomi og kvalitet. Du kan gå forrest med test af nye metoder og hele tiden holde dig ajour med udviklingen.

Som person har du gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner, idet der er store krav til dokumentationen i byggeprojekterne. Du har ligeledes gode samarbejds- og kommunikationsevner samt forstår at få mennesker til at følge din vision. Du kan begå dig med andre mennesker på alle niveauer, du har et godt humør og en god situationsfornemmelse.

Du evner at planlægge og prioritere opgaver, arbejde struktureret med disse og følge dem helt til dørs. Endvidere er du er i stand til at arbejde selvstændigt og har samtidig en helhedsorienteret tilgang til at tænke og arbejde på tværs i organisationen.

Ansættelsesvilkår
Er du uddannet ingeniør, arkitekt eller har en tilsvarende relevant akademisk uddannelse, bliver du ansat og aflønnet i henhold til den gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i staten på basisløntrin 4 - 8. Derudover vil der være mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 % af basisløn og pensionsgivende tillæg og 9,0 % af rådighedstillægget.

Er du uddannet bygningskonstruktør, bliver du ansat og aflønnet i henhold til aftale mellem Finansministeriet og Konstruktørforeningen. Basislønnen udgør kr. 27.341,25 om måneden. Til ansættelsen er knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 16,5 %. Der vil være mulighed for forhandling af tillæg i forbindelse med ansættelsen.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge
stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Hvis du vil vide mere om stillingsindholdet er du velkommen til at kontakte Projektchef Daniel Aarup-Kristensen på tlf. 7231 3469.

Har du spørgsmål til løn - og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse,

HR-konsulent Julie Hasforth, fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 3266 5702.

Ansøgningsfristen er 13. august 2017. Vi forventer at holde samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Ansøgning vedlagt CV og andre relevante bilag sendes elektronisk via linket "Ansøg" nederst.

Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

home
Arbejdssted
Hjørring
keyboard_arrow_up
Startdato
19. juni 2017
keyboard_arrow_down
Slutdato
13. august 2017
phone
Kontakt
work
Jobtype
Fastansættelse