Gå til hovedindhold
Jobbet "Projektleder til et nyt Gudenåprojekt" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi har brug for en dygtig, erfaren og dedikeret kollega, der vil stå i spidsen for og udvikle en helhedsplan for Danmarks længste vandløb

Byrådet i Silkeborg Kommune har besluttet at sætte gang i en særlig indsats for at hjælpe borgere langs Gudenåen, der er ramt af oversvømmelser.

En af hovedopgaverne bliver at udarbejde en helhedsplan for Gudenåen i samarbejde med de øvrige Gudenå-kommuner. Det arbejde skal Silkeborg Kommune stå i spidsen for. Planen skal munde ud i en række tiltag, der skal udføres både lokalt og på tværs af kommunegrænser.

Vi søger en ny kollega til at løse opgaven.
Du bliver en del af et team på otte kollegaer, der alle arbejder med vandløb, søer, regnvand og spildevand som en del af enheden Natur- og Miljø.

Du bliver tovholder på helhedsplanen for Gudenåen, både i samarbejdet med de øvrige Gudenåkommuner og for de lokale indsatser i Silkeborg Kommune. I helhedsplanen planlægges for håndtering af vandet for at imødegå konsekvenserne af mere vand og højere vandstand i Gudenåen. Det arbejde skal du stå i spidsen for. Du skal også stå for mange af de konkrete indsatser, vi skal i gang med at udføre.

Vi deltager sammen med de andre Gudenåkommuner i EU-projektet ”Coast to Coast Climate Challenge”, hvor der udvikles en vandløbsmodel for Gudenåen med inddragelse af en række interessenter. Du skal være Silkeborg Kommunes anker i projektet.

Vores forventninger til dig
Du har formentlig en akademisk baggrund inden for det naturvidenskabelige område. Vi sigter efter en person med solid erfaring fra lignende opgaver og stærke projektlederkompetencer.

Du skal have gode formidlingsevner, diplomatisk sans og lyst til dialog og samarbejde med lodsejere, interesseorganisationer, rådgivere, kolleger m.fl. Det vil være en fordel, at du har erfaring med og blik for at arbejde i en politisk ledet organisation.

Vi har også forventning om, at du kan søge fonde og gennemføre andre projekter relateret til Gudenåen, f.eks. projekter om multifunktionel jordfordeling.

Vi lægger vægt på, at du besidder engagement, initiativ og overblik. Du skal kunne bidrage til vores teambaserede organisation og være parat til at indgå i andre af teamets opgaver, hvis der bliver behov for det.

Teamet løser en bred vifte af opgaver med regnvand, klimatilpasning, spildevand, vandløb og søer. Der er pt. 8 medarbejdere med forskellige baggrunde i teamet.

Vi tilbyder

  • et godt og uformelt arbejdsklima med en fri omgangstone
  • 37 timers fleksibel arbejdsuge
  • mulighed for faglig sparring med kollegaer
  • løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og kvalifikationer

Arbejdspladsen
I Natur- og Miljøsektionen er vi 37 engagerede medarbejdere med alsidige kompetencer. Vi er organiserede i faglige teams med en meget selvstændig opgaveløsning. Sektionen har ansvaret for at løse kommunale myndighedsopgaver på natur- og miljøområdet, der også omfatter opgaver inden for natur, virksomheder, jordforurening, varmeforsyning, klima, affald, landbrug og grundvand.

Sektionen er en del af Teknik- og Miljøafdelingen, som også omfatter sektionerne Plan og Byg, Vej og Trafik samt Informatik.

Stillingen ønskes tiltrådt senest 1. april 2020 eller efter aftale.

Yderligere information:
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Natur- og Miljøchef Morten Horsfeldt Jespersen på tlf. 2051 7550.

Ansøgningsfrist tirsdag 18. februar 2020. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i perioden 26.-29. februar 2020.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik nedenfor på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder