Gå til hovedindhold
Jobbet "Projektleder til Ejendomscentret" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Ejendomscentret søger en kompetent projektleder, en bygningskonstruktør eller en person med en tilsvarende uddannelse, med masser af gå-på-mod og minimum 5 års erfaring.

Horsens Kommune er landets tredje hurtigst voksende kommune - og den hurtigst voksende i Jylland. Udviklingen sker på baggrund af mange års arbejde med skabe et nyt image for Horsens Kommune og en meget aktiv bosætningsstrategi. Flere borgere og vækst i erhvervslivet kræver udvikling af kommunen og vores velfærd, herunder investering i nye institutioner, udvikling og renovering af vores skoler og generel optimering af kommunens bygningsmasse.
 
Ejendomscentret er en centralt del i denne udvikling, idet Ejendomscentret forestår alle kommunale byggeopgaver og optimere i brugen af de ca. 430.000 m² bygninger.
 
Ejendomscentret består af 37 medarbejdere, fordelt med 19 medarbejdere i den administrative del og 18 tekniske servicemedarbejdere i den rullende del - Ejendomsservice.
 
Ejendomscentrets kerneopgaver kan opdeles i 3 hovedområder:

  • Kommunal bygherre i forbindelse med gennemførsel af anlægsopgaver inden for byggeri, om- og tilbygning samt renoveringsopgaver.
  • Vedligehold af de kommunale bygninger, de tilhørende tekniske installationer og anlæg samt de tilhørende udenoms arealer, herunder inventar.
  • Energibesparende foranstaltninger inden for de kommunale ejendomsportefølje.

Dine hovedopgaver bliver:
Projektledelse i forbindelse med gennemførelse af større som mindre nybyggeri, om- og tilbygninger samt renovering og istandsættelsesopgaver, herunder brugerinddragelse og økonomistyring.
Servicering og betjening af brugerne af de kommunale bygninger.

Din personprofil afspejler, at du

  • brænder helt generelt for at arbejde med bygninger, de tilhørende anlæg, og har erfaring hermed.
  • besidder en stor og bred teoretisk viden inden for projektering, såvel inden for bygning som installationer og erfaring med projekterings- og projektledelse.
  • besidder en bred teoretisk viden om byggeledelse, herunder økonomistyring og gerne erfaring hermed.
  • kan arbejde selvstændigt med opgaverne fra start til slut, og forstår at arbejder i et team og medvirke til at udvikle samarbejdet i et team.
  • forstår at arbejde inden for de fastsatte rammer, kan tænke selvstændigt i respekt for helheden og er ansvarsbevidst overfor dine mange forskellige arbejdsopgaver.
  • er både effektiv og serviceorienteret samtidig, og forstår at kommunikere konstruktivt med de mange forskellige brugere som Ejendomscentret samarbejder med og løser opgaverne for.
  • har et bredt IT-kendskab, erfaring med Autocad og gerne Revit samt behersker ”Officepakken” på superbrugerniveau. 

I Ejendomscentret finder du

  • gode kollegaer, der åbent og uhøjtideligt arbejder såvel selvstændigt som i team om at løse de mange opgaver, som Ejendomscentret har ansvaret for.
  • en attraktiv og aktiv arbejdsplads med mange spændende og forskelligartede arbejdsopgaver og med stor indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse.
  • kollegaer, der ligesom dig, brænder for og forstår at gøre en forskel, der sikrer bedst mulige resultater i en hektisk hverdag.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er normeret til 37 timer ugentligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Lønnen forhandles med den forhandlingsberettigede fagorganisation.

Kontaktperson for yderligere oplysninger:
Du er velkommen til at kontakte afdelingschef Mogens Wase Hansen på tlf. 7629 2601/ 2260 4116, såfremt du ønsker yderligere oplysninger om stillingen.
 
Ansøgningsfrist: 
10. april 2019
 
Det forventes, at der vil blive afholdt ansættelsessamtaler primo i uge 17, 2019. Stillingen ønskes besat med virkning pr. 1. juni 2019 eller snarest muligt herefter.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder