Jobbet "Projektleder til drifts- og støttesektion kampstøtte ved kapacitetsansvarlig land" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse søger en projektleder med stærke evner i styring af komplekse projektopgaver, facilitering og personaleledelse af høj faglig medarbejdere, samt kan skabe personlige relationer på tværs af funktions- og arbejdsområder.

Vil du være med til at gøre en forskel for Danmarks evne til at forsvare sig selv, så er denne stillingen noget for dig.

Om os
Du vil indgå i en sektion med 7 kollegaer, som består af en afdelingschef, en sektionschef, en materialforvalter, en projektsekretær, to projektledere og en kontorelev.

Sektionen yder støtte til hele afdeling i form af projektledelse, projektstøtte og supporterer vores tekniske sagsbehandlere med formålet at tilvejebringe det bedst mulige materiel til de ansatte inden for Forsvarsministeriets område, med hovedvægten af anskaffelserne primært til Hærens soldater.

Sektionen er en del af Forretningsområde Kampstøtte, som består af ca. 55 medarbejdere. Vi ejer en særdeles stor materielportefølje, herunder (i uddrag); sensorer, løfte-, trække- og surringsmateriel (LTS), klimamateriel, sanitetsmateriel, ildstøtte (artilleri og morterer), optik, TACP- og opklaringsmateriel, sensorer, lejrmateriel, containere, gaffeltrucks, feltkost, el samt ingeniør, EOD- & CBRN materiel. Afdelingen understøtter en bred vifte af kunder på tværs af Forsvaret, Beredskabsstyrelsen, Politiet og det Regionale Sundhedsvæsen samt Hjemmeværnet. Det sker naturligvis i tæt koordination med de operative kommandoer. Forretningsområde Kampstøtte er kendt som et godt og trygt sted at arbejde med udfordrende opgaver.

Afdelingen er tilknyttet Kapacitetsansvarlig LAND (KALA), som har ansvar for at anskaffer, drifter og bortskaffer landmilitært materiel med udgangspunkt i en sammenhængende operativ, logistisk, teknisk og økonomisk argumentation, som er tilpasset gældende taktiske, operative, strategiske og politiske behov.

Dagligdagen er meget dynamisk, da vi har en stor berøringsflade med interessenter på tværs af hele Forsvarsministeriets område. Du vil derfor få en kæmpe kontraktflade internt i styrelsen, rundt om i Forsvaret og med eksterne leverandører.

Vi er professionelle, har fokus på opgaven og passer samtidig på hinanden. Trivsel og et godt arbejdsmiljø vægtes høj i sektionen og vi stræber efter skabelse af Work-life balance. Derfor er hjemmearbejdsdage muligt med plads til arbejdsplanlægning for den enkelte.

Det er vigtigt for os at have glade og kompetente medarbejdere, derfor prioriterer vi kompetenceudvikling lige så høj som vores trivsel, og at vi har gode relationer til hinanden.
Vi skaber og tilbringer tid med hinanden i forskellig sammenhæng såsom deltagelse i DHL, sektionsdage, vi cykler til arbejder eller noget så simpelt som at drikke en kop kaffe sammen i pausen.

Om stillingen
Du bliver en del af vores faste projektlederteam bestående af tre projektledere som driver projekter fra afdelingens tre sektioner. Projekternes område og størrelser variere og det kan fx være: anskaffelse af nyt sensormateriel, EOD materiel, sanitetsudstyr, lejremateriel eller militært ingeniørmateriel. Hver projektleder arbejder med flere projekter samtidigt, hvilket stiller store krav til at kunne håndtere komplicerede opgaver og processer (efter PRINCE2 modellen), der befinder sig på forskellige stadier.

Forsvaret skal forventeligt styrkes i den kommende forligsperiode, hvorfor det er vores forventning, at der vil komme mange spændende opgaver til vores interne projektteam i afdelingen. Vi ønsker derfor en snarlig ansættelse, så du kan komme godt ind i vores organisation inden opgaverne afledt af et nyt forsvarsforlig opstår.

Stillingen placeres i Ballerup. Afhængig af aktiviteter skal der påregne rejsedag/tjenesterejse.

Om dig

Du er enten en erfaren akademiker (specialkonsulent) med en uddannelse/speciale som projektleder og gerne med kendskab til Forsvaret.
Eller du er kaptajn/kaptajnløjtnant, og har gennemført VUK/Føringskursus eller VUT-I/L.

Vi forventer at:

  • Du er analytisk stærk og kan arbejde selvstændigt med komplicerede problemstillinger, også med emner du ikke har arbejdet med før.
  • Du har erfaring med projektledelse og gerne PRINCE2 certificeret.
  • Du har meget gode kommunikations- og samarbejdsevner.
  • Du er villig til at lære og udvikle dig.
  • Du er opsøgende i forhold til vores samarbejdspartnere.

Derudover er det en fordel, hvis du har erfaringer fra arbejde i en lignende kompleks organisation.

Stillingen er åben til besættelse hurtigst muligt i 3. kvartal, gerne senest d. 1 september 2022, men vi venter gerne på den rigtige person.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er opslået civilt (AC´er) såvel som militært.

Du ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende relevante overenskomst.

Som akademiker bliver du ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten. Afhængig af dine kvalifikationer er der mulighed for at forhandle tillæg i forbindelse med ansættelsen. Det er til jobbet tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %.

Som ansat under Forsvarsministeriets område, er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.

Kontakt og ansøgning
Har du fået lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef major Jensen, Jens Peter Mulvad, chef for Drifts- og Støttesektion Kampstøtte på telefon 2533 5988 eller FMI-LA-CHSDS@MIL.DK

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Anders Erik Filtenborg på telefon 7281 9178.

Ansøgningsfristen er den 5. juli 2022 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er ledig til besættelse snarest muligt.
Ansættelsesdatoen vil blive endeligt koordineret i samarbejde med afgivende chef.

Vi vil bede dig søge stillingen via nedenstående link. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
Stillingen er geografisk placeret i Ballerup.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet, og vi administrerer op mod 10 milliarder kroner årligt af det samlede forsvarsbudget. Vi har ansvaret for det samlede forsvar og beredskabs materiel- og IT-systemer, så det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer alt materiel og IT lige fra kampvogne, krigsskibe og kampfly til computere, kabler og knapper.
Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger i Ballerup.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk