Jobbet "Projektleder til damp- og varmeanlæg til industrien" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Opgaverne
Du vil få det fulde ansvar for projekter og gennemførslen og opsætning af damp- og varmeproducerende anlæg i industrien og i fjernvarmen. Dermed vil du skulle varetage følgende opgaver:

  • Sikre projektets leverancer, økonomi og tidsplan
  • Sørge for myndighedsgodkendelser
  • Designe anlæg i samarbejde med ingeniører og tegnere i designteamet
  • Varetage indkøb med assistance fra indkøbsafdelingen
  • Opfølgning på egne og underleverandørs arbejder
  • Tilsyn af byggeplads, herunder gennemførsel af projekt-, bygge- og sikkerhedsmøder
  • Opstart og indkøring af anlæg
  • Kundedokumentation
  • Forestå afleveringsforretninger
  • Garantiopfølgning i samarbejde med serviceafdeling
  • Har du GVS-autorisation vil det være en stor fordel

Da service på vores anlæg også er en del af vores forretningskoncept, skal du også kunne bidrage til dette i forhold til vores salgs- og serviceafdeling.

Hvem er du?
Du kan naturligvis varetage ovenstående opgaver, og dertil har du muligvis en dokumenteret projektlederuddannelse. Din uddannelsesmæssige baggrund kunne derudover være som ingeniør eller maskinmester, men du kan også have opnået kompetencerne på anden vis.

Som person er du en dygtig projektleder, som kreativt og innovativt finder løsninger og ser muligheder, med fokus på at træffe beslutning rettidigt. Vi ser dig som en struktureret og vedholdende leder, der kan prioritere sine opgaver i en uforudsigelig hverdag.

Som projektleder har du den nære kontakt til kunden, og som god købmand sikrer du at kundens perspektiv og behov ses, og vores salg- og serviceafdeling kan hjælpe kunden med de rigtige produkter.

Vi kan tilbyde
Et spændende og udviklende job med en høj grad af selvstændighed og ansvar, med faglige udfordringer i et teknisk velfunderet og udviklende miljø. Vi er en virksomhed i en god vækst, som vi planlægger at fastholde.
Vi kan, ud over en fornuftig lønpakke, tilbyde dig en virksomhed med medarbejdergoder som sundhedsforsikring, indkøbsordning og fælles sociale aktiviteter på tværs af koncernen. 

Sådan søger du
Du klikker på ansøg-knappen og vedhæfter ansøgning, CV og relevante bilag som f.eks. eksamensdokumentation. Vi tager først kandidater ind til samtale efter sommerferien, men vi kigger i ansøgningerne løbende, så vent ikke.
Har du spørgsmål til jobbet, så tøv endelig ikke med at tage fat i Projektchef Max Pehrson Frederiksen på mobil 60203971.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.