Gå til hovedindhold
Jobbet "Projektleder til CALL Copenhagen" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Kan du drive projekter om digitalisering og klimatilpasning med stort grønt og smart vækstpotentiale?

CALL Copenhagen (Climate Adaptation Living Lab) er et samarbejde mellem Region Hovedstaden, HOFOR, Energi & Vand, Københavns Kommune, BIOFOS og en række andre partnere. Samarbejdet har netop fået bevilling til Fase II og løber til udgangen af 2021 - herefter skal CALL fungere på kommercielle vilkår. 
 
CALL Copenhagen er en platform der skaber øgede investeringer, flere arbejdspladser og eksport af systemløsninger inden for klimatilpasning. 
 
CALL Copenhagen skal give kommuner og forsyningsselskaber et bedre grundlag for beslutninger inden for valg af klimatilpasningsløsninger. Det skal bl.a. ske via systematisk brug af projekter om løsninger på klimatilpasningsområdet og en tæt markedsdialog om udvikling og demonstration af løsningerne. CALL Copenhagen skal medvirke til at fremme gennemførelsen af kommunernes og forsyningsselskabernes planer for klimatilpasning på en omkostningseffektiv måde og med stærkt fokus på, at potentialet i investeringerne udnyttes til øget vækst og eksport. 
 
Nye projekter med fokus på digitalisering  
Du bliver ansat som projektleder i CALLs sekretariat. Stillingen er tidsbegrænset til de tre år, som Fase II varer, med mulighed for fastansættelse, når CALL i 2022 skal fungere på kommercielle vilkår. Du kan være med til at forme stillingen og vil sammen med CALLs sekretariat, bestående af en håndfuld medarbejdere og konsulenter fra forskellige partnere, arbejde på at skabe flere værdiskabende projekter, der viser Greater Copenhagens styrker inden for klimatilpasning kombineret med digitalisering.  
 
Du skal selvstændigt forestå ledelsen af en række projekter og sikre, at de kommer igennem de relevante dele af CALLs værdikæde, som består af udvikling, dokumentation, demonstration og markedsgørelse med fokus på eksport.  
Yderligere skal du bidrage til udvikling af et projektledelsessystem, der kan anvendes i CALLs projekter. 
 
Dine primære opgaver bliver: 

  • Selvstændig projektledelse af projekter, primært med fokus på digitalisering  
  • Understøtte udviklingen af samarbejdet mellem CALL Copenhagen og dets partnere 
  • Medvirke til etablering af et projektledelsessystem til styring af de mange projekter, der skal igennem CALL 

CALL er forankret i HOFOR, hvorfor ansættelsen sker her. CALL har til huse hos ENERGI & VAND på Roskildevej i København - et levende sted, som bygger bro til den bæredygtige by gennem uddannelse, inddragelse, formidling og forskning, og som er et oplagt sted at vise CALLs projekter frem. 
 
I Fase I af CALL, som løb fra 2017 til nu, har vi oplevet et behov for udvikling af projekter på klimahåndteringsområdet med et digitalt indhold, som du skal være med til at imødekomme. Projekter med mere generelt klimatilpasningsindhold vil naturligvis også forekomme. 
 
Erfaren projektleder med kendskab til klimasikring og digitalisering   
Vi forventer, at du har en relevant uddannelse. Ideelt set har du erfaring fra forsyningssektoren og kendskab til at arbejde i en kommunal virksomhed eller politisk styret organisation. Du har projektledelseserfaring, har medvirket til opbygning af et projektledelsessystem og selvstændigt stået for at styre projekter igennem faserne med fokus på eksport. 
 
Vi forventer, at du har erfaring med digitalisering og et bredt kendskab til løsninger på klimatilpasningsområdet. Du har desuden gode kommunikative færdigheder på skrift og i tale både på dansk og engelsk.  
 
Ansøgning og kontakt  
Læs mere om CALL Copenhagen   
 
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte lederen af CALL, Ole Larsen, på telefon 2795 4260 eller olar@hofor.dk eller direktør for Miljø & Samarbejder i HOFOR, Frank Brodersen, telefon 2795 4444. 
 
Ansøgningsfristen er onsdag den 14. november 2018 kl. 12.00.  
 
Første samtale afholdes om formiddagen mandag den 19. november 2018 på Ørestads Boulevard 35, 2300 København S. 
 
Vær venligst opmærksom på, at ansøgninger kun modtages gennem vores online rekrutteringssystem. Send din ansøgning ved at klikke på ”Ansøg”. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder