Gå til hovedindhold
Jobbet "Projektleder til Byggesupport" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Kan du give teknisk kunderådgivning, når nye byggerier skal have tilsluttet HOFORs forsyninger?
Som vores nye projektleder kommer du til at indgå i sektionen Byggesupport, som er ansvarlig for at indgå aftaler med nye kunder i HOFOR. Det er vores arbejde at hjælpe private og offentlige byudviklere med at etablere fjernvarme-, vand- og spildevandsforsyning i større og mindre områder.

Som projektleder vil du primært rådgive og udarbejde aftaler om levering af vand- og spildevandsstik. Du vil derudover give teknisk rådgivning på byggemodninger. Rådgivningen kan både vedrøre konkrete tekniske muligheder og viden om hvilke regler, der gælder for området.

Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Kundedialog og teknisk rådgivning af kunderne på vand og spildevandsområdet
  • Løbende opgavebestilling og afklaring med de entreprenører, som udfører arbejder for HOFOR
  • Afklaring af tekniske problemstillinger med vores planafdelinger for vand- og spildevand
  • Teknisk kontrol, herunder kontrol af dimensionering og tekniske kravspecifikationer og overlevering til drift

I Byggesupport får du 20 engagerede kolleger, der arbejder med vand, varme og spildevand.Vores opgaver omfatter bygherrerådgivning, afklaring af forhold for ledningsejere, kundeaftaler om varme-, spildevands- og vandsstik, aftaler om midlertidige tilslutninger samt teknisk rådgivning af vores kunder.

Der er tale om et selvstændigt og udfordrende job i en stor og spændende organisation, hvor du får mulighed for at præge udviklingen i de kommende år og medvirke konstruktivt til byens udvikling. Du vil blive en del af et dynamisk, projektorienteret organisation med engagerede og dygtige kolleger i en virksomhed med et godt arbejdsmiljø.

Overblik, stærke samarbejdsevner og klar kommunikation
Vi forestiller os, at du har minimum fem års erfaring inden for fx anlæg og forsyning, gerne på spildevand eller vandforsyning. Måske er du kloakmester eller VVS-uddannet, eller du er nyuddannet ingeniør med en faglig stærk baggrund inden for forsyningsområdet. Det vil være en fordel, hvis du også har kendskab til eller interesse for lovgivning og regler inden for forsyningsområdet.

Du skal have lyst til at indgå i en sektion, hvor der både er meget selvstændige opgaver og ting, vi løser sammen, og hvor tempoet kan være højt.

Du har en god forretningsforståelse og har sans for detaljerne. Det falder dig naturligt løbende at optimere din dagligdag. Du trives i en rolle, hvor du dagligt har kontakt til både kunder og kolleger.

Bliv en del af en større udvikling
I HOFOR bliver du en del af en fælles vision. Vi vil skabe bæredygtige byer baseret på klima- og miljørigtige forsyningsløsninger inden for vores kerneområder: Rent vand, spildevandsafledning, fjernvarme, fjernkøling og bygas. Derudover rejser vi vindmøller. Vi udvikler, bygger nyt og renoverer, så vi hver dag kan levere grønne, sikre og billige forsyningsløsninger til mere end 1 million mennesker i København og omegnskommunerne. Byerne vokser, og det er HOFORs vision, at denne udvikling skal være bæredygtig, så man også kan bo i byerne om 100 år.

Du kan læse mere om vores vision om at skabe bæredygtige byer på www.hofor.dk/baeredygtige-byer

Klar til at ansøge?
Har du konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Linda Lykke Jensen på telefon 2795 4364.

Ansøgningsfristen er den 15. juni 2019.

Vi forventer løbende at holde ansættelsessamtaler, og opfordrer dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt.

Ansøgninger modtages kun gennem vores online rekrutteringssystem. Klik på ”Ansøg”.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.