Jobbet "Projektleder til BIG BLUE - Drift & Anlæg" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Dygtig projektleder til afdelingen Drift & Anlæg i Skive

Vi søger en dygtig og erfaren projektleder til BigBlue, som består af spændende anlægsprojekter langs Skive Å i Skive by. BigBlue er en folkegave foræret af Spar Vest Fonden til Skive Kommunes borgere. Gaven er en vision for udviklingen af Skive by udarbejdet af arkitektfirmaet Bjarke Ingels Group (BIG)

Jobbet
Jobbet består hovedsageligt af projektering og projektledelse i forbindelse med etablering af 4 konkrete projekter. Herudover vil du skulle bidrage til teamets øvrige opgaver i afdelingen. De 4 projekter er:

  • Banesti - kreativ oplevelsesrute
  • Idræts- og kulturpark ved Skive Å
  • Opholds- og mødested ved Søndercentret
  • Sti- og ophold ved Gl. Skivehus

Herudover vil opgaverne også bestå af:

  • Projektering og udførelse af opgaver indenfor teamets opgaveområder
  • Faglig udvikling og sparring med teamets øvrige medarbejdere
  • Styring af økonomi og budget indenfor egne ansvarsområder.

Personlige egenskaber
Vi søger en person, der er i besiddelse af følgende egenskaber:

  • Faglig velfunderet inden projektledelse og anlægsprojekter
  • Erfaring eller interesse indenfor arbejdsområderne
  • Gerne erfaring med digitale projekteringsværktøjer. Vi anvender AutoCAD og Novapoint
  • Lyst og evne til at koordinere gennem dialog og aktivt samvær med andre
  • Evne til at kommunikere skriftligt og mundtligt
  • Har mod til forandring og til at finde løsninger
  • Overblik, prioriteringsevne og struktur af planlægning og økonomi
  • Har gode forhandlingsevner og gennemslagskraft

Afdelingen
Drift & Anlæg er en del af Teknik, Miljø & Udvikling. Afdelingen består af ca. 130 medarbejdere opdelt i 3 enheder: Administration, Entreprenørgård og Fur færgeri. Den administrative del er opdelt i 5 teams og stillingen hører under teamet for Trafik og havne. Vores opgaver er tværfaglige og vi samarbejder på tværs af vores 5 afdelinger. Vi ønsker at sikre vores opgaver er båret af samarbejde med borgere og erhvervsliv og vi arbejder på at samskabe vore projekter med borgere og lokalråd.

Du tilbydes
Et spændende og udviklende job, som du i høj grad selv er med til at påvirke.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter forhandling med den relevante faglige organisation.

Stillingen er 2 års projektansættelse, med mulighed for forlængelse.

Tiltrædelse den 2. september - eller snarest muligt derefter.

Ønsker du flere oplysninger er du velkommen til at kontakte Drift- & Anlægschef, Kim Hald på tlf. 2962 4362 / kimh@skivekommune.dk eller teamleder Henrik Hjorth på 2335 5601 / hehj@skivekommune.dk

Frist
Send din ansøgning med relevante bilag elektronisk via Skive Kommunes hjemmeside senest den 9. august 2019.

Samtaler i uge 34/35.

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder