Jobbet "Projektleder til anlægsprojekter i vores vandforsyning" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi søger en projektleder til vores vandforsyning i Silkeborg Forsyning

I Silkeborg Forsyning bliver du en del af et team af 11 dygtige kolleger, der sammen sikrer forsyningen af vand til ca. 60.000 kunder i Silkeborg Kommune. Helhedsløsninger er nøgleordet, og du får lejlighed til at gøre en forskel, primært indenfor byggemodnings- og renoveringsområdet på distributionsnettet. Teamet er placeret på vandværket i Hvinningdal, og sammen varetager vi både store og små vandforsynings- og spildevandsprojekter, der rummer alt fra planlægning til udførelse samt en række driftsopgaver. 

I Silkeborg Forsyning er vi i gang med at udvikle og implementere strategien om at skabe fremtidens vandforsyning, baseret på fremsynethed og langsigtede, bæredygtige beslutninger. Vi har brug for dig til at styrke også vores daglige arbejde med anlægs- og udviklingsprojekter.

Med reference til Driftslederen arbejder du blandt andet med:

  • Planlægning af forundersøgelser, prøvegravning, geotekniske undersøgelser
  • Udarbejdelse af projektforslag, investeringsansøgninger, risikovurderinger
  • Detailprojektering af anlæg indenfor vandforsyningsnettet
  • Sammenfatning af udbudsmateriale, arbejdsbeskrivelser, tilbudsliste, særlige procedurer
  • Afholde licitation og indgå kontrahering
  • Foretage kvalitetssikring af det udførte arbejde
  • Koordinering af arbejdet med interne og eksterne interessenter
  • Økonomi opfølgning

Du får ansvar for at koordinere og gennemføre både store og små anlægsprojekter i fællesskab med mange interessenter, og du bidrager til at styrke arbejdsgangene for teamet igennem digitalisering/opsamling og proaktiv anvendelse af data. En praktisk tilgang kombineret med faglig, teoretisk viden vil være omdrejningspunktet for jobbet. Vandforsyningsopgaverne veksler mellem drifts- og investeringsprojekter, og der vil være mulighed for tilsvarende opgaver indenfor spildevandsområdet.

Dine kvalifikationer:
Du har en ingeniørbaggrund med solid faglig erfaring både praktisk og teoretisk på vandforsyningsområdet og er up-to-date i forhold til seneste viden. Du arbejder selvstændigt og ansvarsbevidst, tager initiativ og har en analytisk tilgang til opgaverne. Samarbejde og vidensdeling er både en selvfølge og motiverende for dig. Vi forestiller os, at du har 2-5 års erfaring som projektleder samt erfaring med digitale værktøjer og datahåndtering.

Vi tilbyder:
Du bliver en del af en virksomhed, der spiller en central rolle i den grønne omstilling. Du får en hverdag i en organisation med gode kollegaer, højt engagement og gode muligheder for at udvikle dig. Vi glæder os til at modtage en motiveret ansøgning og CV hurtigst mulig ved at trykke "Ansøg". Alle henvendelser behandles fortroligt og med diskretion.

For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte driftsleder Stafan Priyankan på telefon 2055 6317 / spr@silkeborgforsyning.dk.

Vi vurderer ansøgningerne løbende og indkalder derfor også løbende kandidater til samtale. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.