Gå til hovedindhold
search
Jobbet "Projektleder til anlægsopgaver inden for affaldsområdet" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Projektleder til anlægsopgaver inden for affaldsområdet, Lyngby, Aarhus, Aalborg eller Vejle (29707)

Brænder du for at lave velfungerende og gennemtænkte genbrugspladser, genanvendelsesanlæg, deponeringsanlæg og eventuelt biogasanlæg i Danmark og udlandet? - Og kan du se dig selv i en dynamisk og global virksomhed? Så er det dig vi har brug for. COWI har travlt med en række spændende affaldsanlægsprojekter både i Danmark og internationalt. Vi kan ansætte dig tæt på dér hvor du bor, så du kan arbejde sammen med en af dine kommende kollegaer på et af vore kontorer i Aalborg, Aarhus, Vejle eller Lyngby.

Vi tilbyder et spændende og alsidigt job i et dynamisk, socialt og fagligt kompetent miljø. Blandt vores mange spændende projekter arbejder vi på Ressourcecentrum Haderslev, Sydhavn Genbrugscenter og BioCover projekter i hele Jylland. Du bliver en del af vores landsdækkende afdeling Forurenede grunde og affald med ca. 100 medarbejdere og du vil være en del af en landsdækkende sektion på ca. 30 medarbejdere, som primært arbejder for forsyningsselskaber og kommuner samt internationale kunder i hele verden. Du vil referere til sektionsleder Louise Kreilgård. Du vil arbejde tæt sammen kunder og kollegaer i projektteams, hvor du ofte vil have ansvaret for at lede hele projektet eller være disciplinleder.

En alsidig hverdag
Dine arbejdsopgaver vil bestå af at planlægge, lede og koordinere mellemstore projekter eller være disciplinleder på store projekter inden for genbrugspladser, omlastestationer, sorteringsanlæg, deponeringsanlæg og andre typer af affaldsanlægsopgaver. Du bliver del af vores affaldsteam og vil få en bred kontaktflade internt, da du kommer til at arbejde på tværs af afdelingen, det enkelte kontor og af hele COWI.

Afhængig af dine kvalifikationer, vil der være mulighed for at forme stillingen.

Udover at opgaverne passer til dine kompetencer og interesser, kan du også nikke ja til følgende udsagn:

  • Som person er du god til at tage ansvar og arbejder selvstændigt og proaktivt med dine opgaver
  • Du trives i en matrix organisation og ser dig selv som en holdspiller
  • Du er handlingsorienteret, struktureret, imødekommende og ser muligheder og alternativer
  • Du har en god situationsfornemmelse, er opsøgende og kan opbygge og vedligeholde relationer til kollegaer og kunder
  • Du besidder stærke kommunikative evner, der gør, at du kan viderebringe faglig kompliceret stof til kunden
  • Du er god til at lytte og til at forstå kundernes behov og evner at bevare overblikket selv i tilspidsede situationer
  • Du tænker i helheder og evner at prioritere dine opgaver
  • Du er flydende på dansk i skrift og tale og har et godt kendskab til engelsk og gerne flere sprog.

Erfaring med projektledelse
Vi forventer, at du har en videregående uddannelse som diplomingeniør, civilingeniør, cand. scient. eller lignende. Du har gerne mere end tre års erfaring med anlægsarbejde, affaldsanlæg, veje eller lignende. Du må gerne have erfaring med andre miljøfagområder. Hvis du har international erfaring vil det være en yderligere fordel.

Du kan desuden genkende dig selv i følgende:

  • Du kan lede og drive et projekt, hvor du blandt andet strukturerer og systematiserer forløbet samt styrer økonomi, samtidig med at du sikrer, at vores procedurer for kvalitetssikring følges
  • Du har erfaring med udarbejdelse af tilbud eller ledelse af projekter
  • Du har erfaring med at arbejde tæt sammen med andre fagdiscipliner end din egen.

COWI som arbejdsplads
Vi tilbyder en spændende stilling, hvor vi lægger vægt på personligt engagement, ansvarlighed og selvstændighed i alt, hvad vi foretager os. Du kommer til at indgå i et åbent og uformelt arbejdsmiljø med gode ansættelsesforhold, helbredssikring og fleksible personalegoder.

Vi har et godt socialt miljø, hvor vi arbejder udviklingsorienteret, og hvor sparring og videndeling er væsentlige elementer. Du får rig mulighed for at påvirke din egen arbejdssituation, ligesom målrettede efteruddannelses- og udviklingsmuligheder også følger med jobbet.

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Louise Kreilgård, Sektionsleder

Waste and Contaminated Sites

Tlf.: 5640 2476

Vi ser frem til at modtage dit cv og ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende vil kalde ind til samtaler, dog senest d. 30. september 2018.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder