Skip to main content

Hillerød Kommune søger en projektleder til byggemodnings- og anlægsopgaver.

Hillerød Kommune er regionshovedstad i Nordsjælland og er en kommune i rivende udvikling bl.a. med byggeri af nyt hospital og station, ny bydel Favrholm, ny bydel Ullerød Nord, ombygning af Hillerød station og en generel stor erhvervsudvikling. Dette giver en stor udbygning af kommunens arealer, infrastruktur og byggemodninger.

Som projektleder vil du primært komme til at arbejde med anlægsopgaver og byggemodningsprojekter, hvor du som projektleder sikrer projekternes realisering som bygherre, fra projektering i samarbejde med eksterne rådgivere, udbud, kontrahering, fagtilsyn og økonomistyring.

Du skal deltage gennem projektets faser, bidrage med anlægsoverslag og øvrig viden inden for anlægsområdet, så projekterne når de skifter fase fra planlægning til udførelse, er realiserbare indenfor den afsatte økonomiske ramme og tidsplaner.

Det er ikke kun Hillerød Kommune, der har stor anlægsaktivitet. Mange fremmede bygherrer bygger og anlægger i kommunen, også anlægsprojekter som fremmede bygherrer på kommunens veje. Du skal derfor også kunne rådgive og koordinere kommunes krav og ønsker til det, der skal anlægges og godkende de projekttegninger, der skal fremsendes som dokumentation for anlægsprojektets udførelse.

Det er vigtigt at du

  • Brænder for vejområdet og de opgaver, der arbejdes med
  • Er ingeniør eller tilsvarende erfaring indenfor vej- og anlægsområdet
  • Har erfaring med anlægsprojekter, udbud, kontrahering, tilsyn og økonomistyring
  • Kan arbejde på tværs af forskellige fagområder og interessenter
  • Trives med ar arbejde i en politisk ledet organisation
  • Har gode formulerings- og samarbejdsevner

Vi lægger vægt på en helhedsorienteret og tværfaglig opgaveløsning og har fokus på samarbejde, vidensdeling og kompetenceudvikling. Vi er lige nu ved at rekruttere en ny leder til området. Den nye leder skal sammen med medarbejdere og lederkollegerne i afdelingen være med til at udvikle Trafik, Vej og Park til at kunne løfte de mange nye udviklingsopgaver i en kultur præget af åbenhed, samarbejde og dialog.

Vi søger en engageret, selvstændig kollega som gennem samarbejde kan levere og skabe resultater. Vi lægger vægt på, at du ud over dine faglige kvalifikationer også er iderig, nysgerrig, har overblik og flair for at arbejde med komplekse anlægsprojekter.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med den relevante faglige organisation.

Læs mere om kommunen og de mange udviklingsprojekter på www.hillerod.dk

Har du spørgsmål
er du velkommen til at kontakte By- og Miljøchef Rie Lind, Hillerød Kommune på tlf. 7232 2100.

Ansøgningsfrist
22 september kl. 8.00.  

Vi forventer at holde samtaler den 25. september 2017.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

home
Arbejdssted
Hillerød
keyboard_arrow_up
Startdato
04. september 2017
keyboard_arrow_down
Slutdato
22. september 2017
phone
Kontakt
Rie Lind
Tlf.: 7232 2100
work
Jobtype
Fastansættelse