Gå til hovedindhold
Jobbet "Projektleder - Stærkstrøms- og Kørestrømsprojekter" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du stå i spidsen for en række spændende og komplekse stærkstrøms- og kørestrømsprojekter?  

Vi leder efter 2 projektledere, der har lyst til at arbejde med strøm. Du får en udfordrende hverdag med spændende fornyelses- og vedligeholdelsesprojekter i et stærkt fagligt miljø. Vi lægger vægt på det faglige fællesskab og erfaringsudveksling på tværs af både fag og organisation.   
 
Du bliver ansat i Strømsektionen i Anlæg Øst. Sektionen er bemandet med 15 medarbejdere, der er ansvarlig for blandt andet fornyelse af perronbelysning, sporskiftevarme, elevatorer, fordelings- og omformerstationer, nødstrømsanlæg og kørestrømsanlæg. Som vores nye projektleder vil du stå i spidsen for en række af disse spændende og komplekse stærkstrøms- og kørestrømsprojekter.  
 
Udvikling og trivsel i en dynamisk hverdag  
Som projektleder vil du være med til at gøre en synlig forskel og tage del i den udvikling, der skal sikre, at Banedanmark lykkes med at udvikle og vedligeholde jernbanen. Der er tale om komplekse projekter og højt specialiserede kollegaer, der både kommer til at udfordre og støtte dig. 
 
Du har det samlede ansvar for de projekter, som du er projektleder for. Det indebærer, at du styrer projekterne fra starts til slut, med aflevering til de driftsansvarlige. Du vil være ansvarlig for tid, økonomi og kvalitet i projekterne.   
 
Sammen med projektets tekniske projektleder og byggeledere håndterer du samspillet mellem rådgivende ingeniørfirmaer, entreprenører samt øvrige interne og eksterne samarbejdspartnere. Du har desuden ansvaret for at udbyde, forhandle og indgå rådgiverkontrakter samt entreprenørkontrakter indenfor de givne vilkår.   
 
Dygtig projektleder  
Du har en akademisk uddannelse som eksempelvis ingeniør. Du kan dog også have læst en helt anden akademisk uddannelse og gennem din erhvervserfaring fra projektledelse og/eller anlægsbranchen have opbygget en god teknisk forståelse. Du er med fordel certificeret i PRINCE2 eller IPMA, eller har ambitioner om at blive det. Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med jernbaneprojekter eller strømprojekter, men det er ikke et krav.  
 
Vi forstiller os, at du brænder for projektledelse og har en teknisk forståelse samt ønsker at kombinere disse to egenskaber. 
 
Du har gode samarbejdsevner og er god til at opbygge og fastholde relationer. Du er skarp til at formidle både skriftligt såvel som mundtligt. Du er god til at se den enkle vej gennem komplekse problemstillinger, og du forstår at motivere både dit projektteam og øvrige samarbejdspartnere med henblik på at sikre fremdrift i projektet. Opgaverne er mange og blandede. Det er derfor vigtigt, at du kan bevare overblikket, er resultatorienteret og samtidigt har sans for detaljen.  
 
Løn  
Du ansættes på A/C-overenskomsten, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.  
 
Ansøgning og kontakt   
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt sektionschef Jørn Østergaard. Send os gerne din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler.  
 
For at søge stillingen klikker du på linket ”Ansøg” og følger instruktionerne.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder