Gå til hovedindhold
Jobbet "Projektleder søges " er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Projektleder søges til Realdania Filantropi 

Vil du være med til at fremme sundt, effektivt og bæredygtigt byggeri?

Realdania er en forening, der arbejder for at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø - i hele Danmark.
Gennem vores filantropiske aktiviteter bidrager vi til at løse nogle af samfundets store udfordringer - og ofte i samarbejde med ildsjæle, virksomheder, myndigheder og organisationer.

Jobbet som projektleder 
Som vores nye kollega i filantropiafdelingen vil du blive en vigtig del af dette arbejde og få rig lejlighed til at sætte dine stærke faglige kompetencer i spil inden for udviklingen af det byggede miljø. 
Du vil blive en del af fagteamet Byggeri og processer, og som projektleder vil du især få ansvar for at udvikle og gennemføre analyser, projekter, initiativer og kampagner, der understøtter vores filantropiske mål om at fremme sundt, effektivt og bæredygtigt byggeri. I samarbejde og gennem netværk med andre parter ønsker vi at bidrage til at skabe en mere effektiv og værdiskabende byggesektor og mere miljørigtige og sunde bygninger som rammen om vores hverdag.
Arbejdet er meget varieret og omfatter blandt andet dialog med ansøgere og samarbejdspartnere, behandling af henvendelser og ansøgninger, tilrettelæggelse og implementering af projekter i samarbejde med eksterne partnere, implementering af kampagner og formidling til offentligheden og til faglige miljøer om projekternes resultater.

Opgaverne vil blandt andet være at:

  • Have ansvar for en portefølje af projekter der modtager støtte fra Realdania - fra dialog og faglig sparring med ansøger, til indstilling og bevilling samt løbende støtte til projektejere under gennemførelsen, så den høje kvalitet sikres.
  • Medvirke til at udvikle og implementere den filantropiske strategi samt sikre, at vores indsatser er aktuelle og dagsordensættende.
  • Være tovholder på større indsatser der rummer flere projekter og aktiviteter.
  • Holde dig ajour med udviklingen inden for området - samfund, politikker, trends og ny forskning, og levere faglig sparring på tværs af afdelinger og datterselskaber i hele Realdania.
  • Være en vidende og imødekommende repræsentant for Realdania i samarbejde med eksterne og interne partnere samt løbende opbygge og vedligeholde relevante faglige netværk og samarbejdsrelationer.

Du bliver en del af Realdania Filantropi med i alt 20 medarbejdere med meget forskellige faglige baggrunde. Herudover får du et tæt samarbejde med en lang række dygtige og dedikerede kollegaer på tværs af hele Realdania.

Din profil
Du har en relevant akademisk uddannelse og solid erfaring (5-7 år), gerne fra flere typer af organisationer. Det kunne måske være fra en rådgiver- eller entreprenørvirksomhed, en forskningsinstitution, brancheorganisation eller lignende. 

Vi forestiller os at du:

  • Er stærk i projektledelse og har dokumenteret erfaring med at sikre fremdrift og resultater i projekter med mange interessenter internt og eksternt.
  • Har bred erfaring med og viden om det byggede miljø, herunder forståelse og viden om problemstillinger og værktøjer inden for bæredygtighed, indeklima, byggeriets processer og innovation. 

Vi vægter også at du:

  • Har gode samarbejdsevner, et skarpt blik for roller og kompetencer samt fokus på at skabe resultater.
  • Er initiativrig og arbejder selvstændigt samt analytisk med sans for både de strategiske og operationelle aspekter af en opgave
  • Har ”politisk tæft” og forståelse for arbejdsgange og processer både internt og eksternt 
  • Er dygtig til at formidle skriftligt og mundtligt til mange forskellige aktører 
  • Har en gennemslagskraftig, faglig og diplomatisk fremtræden i dialog- og mødesammenhænge.
  • Trives i et job med komplekse projekter og travl hverdag, hvor du har stor indflydelse på dit arbejde og kan brænde for den gode sag.
  • Er fagligt nysgerrig og iderig
  • Du behersker engelsk i skrift og tale.

Du tilbydes et spændende job i et uformelt miljø med en stærk faglighed. Du bliver del af en ambitiøs forening, der fokuserer på innovation med mange vinkler og på mange niveauer inden for det byggede miljø. 

For yderligere information om Realdania besøg www.realdania.dk

Yderligere information 
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Christian Bonde fra KAR+CO på telefon 4027 5900

Ansøgning og ansøgningsfrist:
Vi skal modtage din ansøgning senest den 18. marts. Upload din ansøgning til KAR+CO ved at benytte knappen til højre mærket "Ansøg".

Grundet de snarlige ændringer af persondatareglerne modtages ansøgningen IKKE på mail. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen bedes du kontakte KAR+CO. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder