Jobbet "Projektleder med procesviden inden for spildevandsrensning" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi har rygende travlt med en lang række spændende opgaver inden for spildevandsrensning og skal derfor styrke vores team med en fagligt stærk projektleder. Synes du, at det er spændende at arbejde med proces- og energioptimering af renseanlæg samt deltage i udviklingsprojekter, som kan medvirke til at gøre renseanlæg energiproducerende? Synes du, at det vil være spændende at medvirke til at implementere avanceret proceskontrol på renseanlæg i Danmark og i udlandet, herunder ikke mindst USA? Så tilbyder DHI et spændende job med fagligt dygtige kolleger og mulighed for, at du kan udvikle dig i en global forsknings- og rådgivningsvirksomhed.

Du vil komme til at arbejde med gennemførelse af projekter relateret til bl.a. procesoptimering af renseanlæg, udviklingsprojekter inden for spildevandsrensning og avanceret datahåndtering. Baseret på MIKE by DHI softwareprodukter (bl.a. DIMS.CORE) leverer DHI løsninger, som dels automatiserer f.eks. dataindsamling og anvendelse af disse og dels implementerer avanceret realtidsstyring af f.eks. processer på renseanlæg og afløbssystemer. Opgaverne løses i tæt samarbejde med kunder både i Danmark og i udlandet. Som projektleder er du ansvarlig for gennemførsel af projekter, der typisk løses i mindre teams, og du bidrager ofte selv til den faglige løsning af opgaverne.

Du vil blive en del af DHI’s Urban Water afdeling, som består af dedikerede kollegaer, som sidder i henholdsvis Hørsholm og Aarhus.

Ansvar og arbejdsopgaver
Arbejdsopgaverne spænder vidt og kan f.eks. omfatte

  • Projektledelse på renseanlægsprojekter hvori implementering af DIMS.CORE ofte indgår
  • Deltagelse i udviklingsprojekter i samarbejde med eksterne partnere
  • Faglig sparringspartner for projektmedarbejdere
  • Procesvurderinger og -beregninger for renseanlæg
  • Vurdering af optimeringsalternativer for renseanlæg
  • Input til udvikling af avancerede styringsmoduler for renseanlægsprocesser
  • Bistand til tilbudsgivning

Kvalifikationer

  • Uddannelse som ingeniør eller lignende
  • > 10 års erfaring indenfor fagområdet
  • Solid erfaring med projektledelse
  • Indgående kendskab til biologiske og kemiske renseprocesser på renseanlæg
  • Flair for at arbejde med implementering af IT-relaterede projekter og/eller SCADA
  • Udadvendt og samarbejdsorienteret med fokus på at levere løsninger som skaber værdi for vores kunder
  • Omhyggelig og struktureret
  • Gode dansk- og engelskkundskaber
  • Lyst til og mod på internationale opgaver med nogen rejseaktivitet

Vi tilbyder

  • Store muligheder for at udvikle dine kompetencer
  • Et job der tilpasses efter dine ønsker og kompetencer
  • Mange spændende og mangeartede opgaver både i Danmark og i udlandet  
  • Innovative og kompetente kollegaer som støtter dig i din opgaveløsning og udvikling
  • Et job i et uformelt og internationalt miljø
  • Mulighed for at være med til at sætte standarden for effektivisering i vandsektoren

Arbejdssted
Du vil blive ansat i DHI’s afdeling for Urban Water i enten Aarhus eller Hørsholm.

Ansøgning
Ansøgning med CV sendes via det relevante jobopslag på DHI’s website: http://www.dhigroup.com/careers.

Ansøgningsfrist er senest d. 8. april 2018. Jobsamtaler gennemføres løbende med henblik på ansættelse hurtigst muligt. Søg stillingen via "Ansøg" linket her på siden.

Yderligere information kan fås ved henvendelse til fungerende afdelingsleder Henrik Garsdal, tlf. 3063 7331, heg@dhigroup.com.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder