Jobbet "Projektleder med potentiale til projektchef til råhusbyggerier" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Projektleder med potentiale til projektchef til råhusbyggerier, Jylland

Vil du være med til at opbygge en ny afdeling, som allerede oplever stor tilstrømning af nye projekter? Og kan du tage teten på in situ-projekter og elementmontage? 

Landsdækkende og lokalt forankret 
Hos ARKIL Bro & Beton indgår du i et mindre team i en stor virksomhed. Her bliver du en del af et fagligt fællesskab, som går på tværs af afdelinger landet over. Vi er en traditionsrig virksomhed, som samtidig ikke er bange for at forny os.

Få ansvar for vores projekter i Jylland
Med udgangspunkt fra vores kontor i Randers holder du sammen med projektlederkollegaer hånd i hanke med vores råhusprojekter i Jylland fra projektgrundlag til udførsel. Med fokus på kvalitet, miljø og sikkerhedskrav får du ansvaret for projekter, som spænder vidt i både type og størrelse. Du vil - sammen med afdelingslederen - være den, der sætter holdet i takt med, at afdelingen udvides.

”Som projektleder har du det økonomiske ansvar, når du leder og styrer byggeprocessen. Du løser opgaverne både med egenproduktion og ved brug af underleverandører. Til at holde styr på arbejdet ude på pladserne har du et hold af dygtige formænd og timelønnede ansatte, alternativt bruger du din erfaring til at lede yngre projektlederkollegaer,” uddyber afdelingschef Ulrik Hofmann Larsen.

Skab fremdrift og kvalitet til tiden   
Med det overordnede ansvar for byggeprocessen bruger du dagligt hele din værktøjskasse som projektleder til at forudse og løse udfordringer, i takt med at du tager hånd om alt fra planlægning til risiko- og kvalitetsstyring. På samme vis opstiller du fra start - og i samarbejde med formanden - retningslinjer, som sikrer, at vi kommer succesfuldt i mål med projektet.

Få balance i hverdagen
Vi gør meget for, at du kan få dit arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen. Her bliver du en del af en veletableret koncern, hvor du får stor indflydelse på din egen arbejdsdag, og hvordan den er indrettet. Vi er fleksible, og vi er der for dig - vi vil nemlig gerne holde på gode kolleger. Derfor investerer vi også i hinanden og tilbyder trygge rammer og plads til udvikling, så hver arbejdsdag bliver en god dag. 

Projektledererfaring fra beton- og råhusprojekter  

  • Du er formentlig uddannet bygningskonstruktør eller -ingeniør. Alternativt har du opnået tilsvarende erfaring på anden vis.
  • Du har minimum 5 års erfaring inden for byggeri af beton- og råhusprojekter - herunder gerne egenproduktion i beton.
  • Du taler og skriver dansk - og det er en fordel, hvis du også kan begå dig på engelsk eller tysk.

Dit næste skridt hos os
Send os din ansøgning med CV og relevante bilag ved at klikke på knappen ”Ansøg”.

Er du blevet nysgerrig på stillingen, og har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Ulrik Hofmann Larsen på tlf. +45 4099 2759.

Vi glæder os til at høre fra dig. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder