Jobbet "Projektleder med interesse for trafikplanlægning" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Projektleder med interesse for trafikplanlægning til planafdelingen i Midttrafik

Til vores afdeling for Rådgivning og Mobilitet søger vi en engageret projektleder, der skal være med til at udvikle den kollektive trafik i Midtjylland.

Udfordringerne spænder fra at udvikle og styrke den kollektive trafik i storbyregionen omkring Aarhus og omkring en række store byer i regionen til projekter, der kan opretholde en god mobilitet i regionens landdistrikter.

Vi beskæftiger os med letbane- og busplanlægning, busprioritering, BRT-løsninger, fleksible transportløsninger, kombinationsrejser, parkér og rejs, stoppesteder og terminaler og generelt rådgivning af kommuner og region om mobilitetsløsninger.

Du kommer til at arbejde i et engageret team af medarbejdere, der brænder for at udvikle den kollektive trafik herunder en data og GIS gruppe, der bruger og udvikler værktøjer, som sikrer, at planlægningen sker på et faktabaseret grundlag.

Du kommer til at stå for rådgivning af nogle af vores kommuner i samarbejde med køreplanlæggerne, hvor du skal lede eller deltage i projekter - eksempelvis vedr. udarbejdelse af en plan for udvikling af et bybusnet, terminalløsninger og sammenhæng mellem forskellige transportformer. I projekterne vil du typisk eksternt komme til at samarbejde med kommuner og regionen og internt især med vores køreplanlæggere, men også resten af huset.

Vi søger derfor en udadvendt, men også lyttende projektleder med god faglig indsigt, der med stor selvstændighed kan bære projekter igennem sammen med eksterne og interne samarbejdspartnere.

Din profil

  • Du har en relevant uddannelse, f.eks. som ingeniør eller en uddannelse inden for planlægning. Har du en anden baggrund og synes du passer perfekt til stillingen, hører vi også gerne fra dig. 
  • Det er en fordel, at du har erhvervserfaring og har arbejdet med projektledelse
  • Du kan arbejde tværgående med interne og eksterne parter med komplekse problemstillinger og kan begå dig på mange forskellige niveauer i planlægningsforløbet
  • Du er udadvendt, initiativrig og går positivt ind i opgaver og samarbejde
  • Du har gode kommunikations- og samarbejdsevner, herunder gode skriftlige kommunikationsevner
  • Du er løsnings- og resultatorienteret, så mål opfyldes, og aftaler og deadlines overholdes 

Derudover vil der blive lagt vægt på, at du har en god it-forståelse og evne til at overskue og behandle store datamængder.

Vi tilbyder
Et uhøjtideligt arbejdsmiljø med dygtige kolleger samt udfordrende og spændende opgaver. Hos Midttrafik er der gode arbejdsforhold med blandt andet flextid, kantine- og frugtordning samt massageordning.

Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst med KL.

Ansøgning
Stillingen kan søges via "Ansøg" linket nederst på denne side.

Ansøgningsfrist er den 04.12. 2017 kl. 12.00. Starttidspunkt er snarest muligt.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 12.12. 2017 og igen den 18.12.2017. I rekrutteringsprocessen samarbejder Midttrafik med en ekstern konsulent, bl.a. til udarbejdelse af profiltest.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte gruppeleder Ole Sørensen på telefon 8740 8255 eller projektleder Per Elbæk på telefon 2147 8676.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder