Jobbet "Projektleder med interesse for infrastruktur" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du erfaren projektleder, som trives med håndtering af komplekse problemstillinger og at skabe stærke resultater? Trives du som koordinator mellem myndigheder, driftsoperatør, ejere og eksterne aftalepartner, så har vi et udfordrende job og nogle dygtige kolleger, som venter på dig.

Du bliver en del af enheden Naboer og Ejendomme (NE), som består af 25 dedikerede medarbejdere med et bredt kompetencefelt som spænder fra ingeniører, landinspektører, jurister til kommunikationsmedarbejdere mm.

NE er med til at skabe de infrastrukturelle rammer for visionerne om fremtidens København. Vi arbejder i krydsfeltet mellem borgernær dialog og de store politiske aftaler om infrastrukturanlæg og varetager som følge heraf mange grænseflader både internt med de øvrige enheder og eksternt med vores ejere, de øvrige parter i transportbranchen, forsyningsvirksomheder, entreprenører mv.

Dine arbejdsopgaver kommer til at spænde bredt: Du får ansvaret for udarbejdelse af tekniske aftaler på den eksisterende metro, de kommende metrolinjer og for Hovedstadens Letbane. Du får ansvaret for ledelsen af projekter med eksterne parter som skaber bedre byrum omkring metroen. Og du vil desuden skulle bistå med opgaver for direktionen, udarbejdelse af beslutningsoplæg, notater mv.

Din profil
Du er en erfaren projektleder, der formår at drive dine projekter frem og føre dem til mål, herunder koordinere og bygge bro mellem forskellige tekniske fagligheder samt sikre aftaleindgåelse. Som person drives du af at skabe stærke resultater i samarbejde med andre gennem god planlægning og tæt dialog.

Du har flair og interesse for det juridiske aspekt i opgaveløsningen, og det er en fordel, at du kendskab til aftaleret, vej- og planlovgivningen og forvaltningsret.

Du har stærke samarbejdsevner, erfaring i at forhandle med eksterne aftaleparter, og du har en konstruktiv og løsningsorienteret tilgang til opgaverne.

Derudover har du:

  • Relevant faglig uddannelse på kandidatniveau (cand. jur, ingeniør, cand. tec,  cand. scient. pol. eller tilsvarende)
  • Minimum 3 års relevant erhvervserfaring fra anlægsbranchen, kommune, forsyningsselskab, transportsektor e.l.
  • Gode formuleringsevner både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk

Vi tilbyder
Metroselskabet tilbyder et udviklende og udfordrende job i et fagligt stærkt og levende miljø. Der er fart på i hverdagen og sammen er vi med til at forandre og forbedre hovedstadens kollektive trafik. Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, attraktive og fleksible ansættelsesvilkår, et godt arbejdsklima og gode kolleger.

Kontakt
For yderligere oplysninger om jobbet kontakt enhedschef Hanne T. Schmidt på tlf. 3311 1700.

Ansøgningsfrist 20. april 2020.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder