Jobbet "Projektleder med eltekniske kompetencer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vær med til at bidrage til den grønne omstilling, når du med din proaktive natur og eltekniske indsigt er med til at udvikle og drive strategiske projekter og driftsfokuserede indsatser i Energinets datterselskab – Energinet Elsystemansvar. Over det næste årti skal vi opnå 100% grøn energi i elsystemet, og du kan være med at sikre, at dette sker på en sikker og effektiv måde - og dermed bidrage til at udvikle og drive Europas mest effektive, digitale og markedsbaserede elsystem. Som vores nye kollega i afdelingen Systemdriftsudvikling, bliver du desuden en del af et fagligt stærkt miljø med mange udfordrende opgaver. Din nye arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Fredericia.

Strategisk og innovativ projektledelse i tæt tværgående samarbejde

I din rolle som projektleder får du ansvaret for en portefølje af udviklingsprojekter, hvis formål er at sikre, at Elsystemansvar er så effektiv og værdiskabende som muligt. Du tager ejerskab for projekterne og skaber fremdrift, mens du med en klar forretningsforståelse sikrer et tillidsfuldt samarbejde med projektdeltagerne og lederne i forretningen. Vi arbejder i stigende grad efter agile metoder og i sprints, som styrker fleksibiliteten og eksekveringshastigheden.

Du får ansvaret for en portefølje af driftsudviklingsprojekter, hvis formål er at finde frem til de bedste løsninger for det danske elsystem. Som projektleder er det din opgave at sikre, at projekterne overholder de godkendte rammer for kvalitet, tid og økonomi. Din interesse for stærkstrøm og elsystemets udfordringer gør dig til en naturlig frontløber for organisationens udvikling og læring med fokus på tværgående driftsprojekter og forretningsgange, samtidig med at du bruger dine stærke relationelle kompetencer og formidlingsevner til at skabe et tæt og tillidsfuldt samarbejde på tværs af Elsystemansvar og hele Energinet-koncernen.

Glæd dig til at arbejde med komplekse og strategisk vigtige projekter i et stærkt fagmiljø med fokus på sparring og udvikling. Energinet er en fleksibel arbejdsplads med stort fokus på medarbejdernes trivsel og mulighed for indflydelse.

Resultatorienteret projektleder med fokus på samarbejde

Du har  en relevant videregående uddannelse og erfaring med ingeniør- og specialistopgaver inden for stærkstrøm. Alternativt har du en anden elteknisk baggrund kombineret med erfaring med lignende opgaver, hvor du har arbejdet indgående med projektledelse. Vi ser gerne, at du har kendskab til energibranchen og er uddannet inden for projektledelse. Da du får en bred samarbejdsflade både eksternt og internt, er det vigtigt, at du er stærk i din mundtlige og skriftlige kommunikation – især på dansk, men også gerne på engelsk.

I rollen som projektleder er du vedholdende og beslutsom, og du bruger din åbenhed og opsøgende tilgang til at kommunikere præcist, inddrage relevante interessenter og samarbejde bredt hele vejen igennem. Du formår at gennemskue komplicerede problemstillinger og omsætte ambitiøse forventninger til gode løsninger, som skaber værdi for Elsystemansvar og hele organisationen. Desuden arbejder du struktureret og lægger vægt på høj kvalitet.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning med cv, eksamenspapirer og andre relevante bilag via linket ”send ansøgning”, så vi har den senest 13. april 2020. Vi forventer at holde samtaler 22. og 23. april 2020 Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jeanette Bodi Sørensen på telefon 2428 6113. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder