Jobbet "Projektleder med bygningsfaglig baggrund til Vestforbrænding" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vestforbrænding søger to dygtige projektledere som kan styre projekter fra idé til aflevering. Du bliver den drivende kraft i projekterne og styrer kommunikationen med alle interessenter i processen, så løsningerne bliver implementeret til tiden og inden for de økonomiske rammer.

Velkommen i projektafdelingen
Du bliver en del af projektafdelingen i Glostrup, som varetager bygherrerollen i bygge- og anlægsprojekter. Vi er ca 20 medarbejdere i dag og står overfor en større udvidelse af afdelingen, som følge af mange nye projekter i pipelinen de kommende år. Afhængig af din erfaring og ønsker, så vil du kunne blive tilknyttet forskellige typer af projekter som spænder fra opførelse og renovering af bygninger til anlæg af fjernvarmeledninger. Hos os er der ikke langt fra tanke til handling, og du får en unik mulighed for at se resultaterne af dit arbejde inden for en overskuelig tidshorisont. I teamet løser vi opgaverne ud fra erfaringen om, at de bedste resultater opnås gennem samarbejde på tværs af organisationen.

Opgaverne omfatter bl.a.:  

  • Projektoplæg, indledende skitser og forprojekter
  • Udbudsmateriale og konkurrenceudsættelse af rådgiver- og håndværkerydelser
  • Byggeledelse og tilsyn
  • Detailplanlægning og styring af tid og økonomi
  • Koordinering af interne og eksterne interessenter, rådgivere og leverandører
  • Opfølgning på parametre som sikkerhed, arbejdsmiljø, kvalitet mv.
  • Faglig sparring med kollegaer om valg af tekniske løsninger

Din profil
Du har en relevant teknisk baggrund som bygningskonstruktør, bygningsingeniør eller tilsvarende og har erfaring med projektledelse inden for byggebranchen. Erfaring som bygherre er ikke nødvendig men et plus. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med projektstyrings-metoder som f.eks. PRINCE2, og måske du er bruger af REVIT og AutoCAD. Er du ikke certificeret projektleder, har du i stillingen mulighed for at blive det

Du er professionel og seriøs og arbejder selvstændigt, men ud fra holdningen om, at projektarbejde er en holdsport. Du er udadvendt og god til at få dine budskaber igennem hos styregrupper, driftsfolk, eksterne leverandører m.fl. – og har den gennemslagskraft, det kræver at implementere komplekse tekniske løsninger.

Vi tilbyder dig
Udover stor indflydelse på egne projekter og et godt samarbejde i både afdelingen som på tværs af Vestforbrænding, får du i stillingen:

  • Fleksibel arbejdstid, da projektlederne selv tilrettelægge deres aktiviteter
  • Mulighed for hjemmearbejde
  • En afdeling, hvor der er kort fra ord til handling
  • En attraktiv pensionsordning
  • Betalt frokostpause
  • God kantineordning, personaleforening, idrætsforening og træningsfaciliteter
  • Efteruddannelse, fx PRINCE2

Er du interesseret?
Så send din ansøgning og dit CV via vores hjemmeside senest den 9. august 2021

Vi holder løbende samtaler. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte projektchef Tina Elkjær Christensen på tlf 41881961 eller sektionsleder Jens Lebech Kaagaard på tlf. 23 34 94 16 (efter 1. august)

Alle ansøgninger bliver behandlet med fortrolighed.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.

Om Vestforbrænding
Vestforbrænding er Danmarks største affaldsselskab. Vi er ejet af 19 sjællandske kommuner, som vi tilbyder løsninger inden for indsamling og behandling af affald samt levering af fjernvarme og elektricitet. Vi håndterer affald for 900.000 borgere og 60.000 virksomheder i vores opland, og arbejder dagligt for at forbedre miljøet gennem mere genanvendelse og produktion af klimavenlig energi.