Jobbet "Projektleder" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi søger en engageret og dynamisk projektleder med byggeteknisk indsigt.

Din første opgave bliver at gennemføre en renovering af Værftshallerne på Helsingør Kulturhavn. Du skal være strategisk tænkende og kunne samarbejde med kolleger og interessenter om gennemførelse af opgaverne. Du vil blive en del af et team med både bygningsfolk og teknikere til løsning af opgaverne. Du vil sideløbende blive ansvarlig for andre byggeprojekter og på sigt ansvarlig for vedligehold og renovering af kommunens kultur- og idrætsejendomme.
 

Dine opgaver på Værftshallerne vil bl.a. være:

  • Ansvar for planlægning af byggesager, herunder koordinering og kommunikation med kolleger og interessenter.
  • Ansvar for økonomi, tid og kvalitet, herunder udbud, IKT, kontraktstyring, sikkerhed og sundhed.
  • Ansvar for afleveringsforretning og inddragelse af driftspersonalet.
  • At medvirke til at optimere Center for Økonomi og Ejendommes forretningsgange.

Vi forventer, at du har:

  • Relevant eksamen, som f.eks. byggetekniker, ingeniør eller arkitekt med minimum 5 års erfaring.
  • Erfaring med planlægning og styring af byggesager fra 5-100 mio. kr., herunder udbud, interessenthåndtering og risikohåndtering.
  • Erfaring med byggeledelse, herunder fagtilsyn og sikkerhed på byggepladsen.
  • Kenskab til renovering af ældre byggerier.
  • Det er en forudsætning, at du sætter dig ind i og anvender vores FM-system, DaluxFM med bygningsarkiv, driftsopgaver, økonomi, helpdesk og bygningsdelskort.
  • Det vil være en fordel, hvis har gennemført en uddannelse i projektledelse, f.eks. som Prince 2 eller IPMA

Som person er du:

  • God til at samarbejde med andre fagligheder som teknikere, brugere, politikere mm.
  • Selvstændig, ansvarsbevidst, handlekraftig, og kan bevare overblikket i pressede situationer.
  • Fleksibel og har gode samarbejds- og kommunikationsevner både med dine kolleger, på byggepladsen og på direktionsgangen.
  • Interesseret i at udvikle dig fagligt og personligt.
  • God til at arbejde med flere opgaver på en gang og samtidig være målrettet, effektivt og kreativ.

Helsingør kommune består af 8 Centre. Ansvaret for de kommunale ejendomme ligger i Center for Økonomi og Ejendomme. Centret understøtter, servicerer og rådgiver Byrådet, direktion, øvrige centre og decentrale enheder i Helsingør Kommune vedrørende vedligehold, teknik og indeklima på bygninger.
 

Stillingen er en fuldtidsstilling. Aflønning vil ske efter gældende overenskomst.
 

Ansøgning
Vi henviser til at du søger stillingen via knappen ”Ansøg”, som du finder herunder. Ansøgningsfristen er den 9. november, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i umiddelbart forlængelse heraf med henblik på ansættelse fra 1. januar 2021.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder for Bygninger Kim Jensen 25 31 20 76.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.