Gå til hovedindhold
Jobbet "Projektleder " er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Projektleder der kan være med til at skabe grundlaget for fremtidens veje

Har du jord i hovedet? Så er du måske vores nye kollega og projektleder for vejregelgrupper om jord, vejmaterialer og dimensionering af vejbefæstelser.  
 
Dine opgaver:  
Du vil komme til at beskæftige dig bredt med vejbefæstelsesområdet og være med til at præge den fremtidige udvikling inden for planlægning, projektering, udførelse og drift af vejbefæstelser.
 
Du skal arbejde med udviklingen af vejreglernes udbudsforskrifter og projekteringsregler, der anvendes som grundlag for leverancer til vejsektorens professionelle bygherrer.
 
Endelig vil du få mulighed for at etablere/styrke dit internationale netværk ved at deltage i det europæiske standardiseringsarbejde (CEN) om vejmaterialer. Stillingen indebærer derfor rejseaktivitet (typisk seks to-dages møder årligt).
 
Din profil:
Vi leder efter en kollega, der har bred erfaring inden for vejbefæstelser, herunder kendskab til jord, vejmaterialer og dimensionering. Du er formentlig ingeniør, eller har anden relevant uddannelse. Herudover har et solidt kendskab til Vejregler og Udbudsforskrifter.
 
Du har solid erfaring med projektledelse, og du motiveres af at samarbejde på tværs af fagligheder. Du kan begå dig fagligt teknisk på dansk og engelsk.
 
Om os:
Vores afdeling samarbejder med ca. 200 eksperter fra hele vejsektoren for at udarbejde og udvikle fundamentet for planlægning, anlæg og drift af veje. Vi har ansvaret for, at best practice bliver en del af fremtidens veje ved at vedligeholde og udarbejde Vejregler og Udbudsforskrifter.
 
Afdelingen har desuden ansvaret for at sikre videndeling på tværs af alle afdelinger og områder i Vejdirektoratet. Vi koordinerer Vejdirektoratets deltagelse i interne, nationale samt internationale netværk, og har ansvaret for innovationsarbejdet.
 
Afdelingen er kendetegnet af et tillidsfuldt og dynamisk arbejdsmiljø, og du vil i stor grad selv kunne planlægge din arbejdsdag.
 
Dine løn- og ansættelsesvilkår:
Du får løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer.
 
Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
 
Dit ansættelsesområde vil være Transport-, Bygnings- og Boligministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Tjenestested er Vejdirektoratet i afdelingen Videnskoordinering og vejstandarder, hvor du ansættes i Indkøb på adressen Havnegade 27, 1058 København K. Vejdirektoratet flytter til Kalvebod Brygge i nye lokaler i december 2018.
 
Læs mere:
Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.
 
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Per Antvorskov på 7244 3123 eller pnt@vd.dk.
 
Er du interesseret?
Send din ansøgning senest mandag den 10. september 2018 kl. 12.00. Vi forventer at afholde samtaler i uge 38.
 
Søg stillingen ved at trykke på linket ”Ansøg” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder