Jobbet "Projektleder" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Projektleder til Center for Ejendomme

Vil du stå for projektledelse af byggeopgaver på Rigshospitalet Glostrup i Region Hovedstaden? 
Vil du være med til at opbygge Center for Ejendomme, der samler og nytænker Region Hovedstadens bygherrerolle?  
 
Så har du muligheden nu.  
 
Om stillingen 
Vi leder efter en projektleder, der med sikker hånd kan lede både større og mindre men mangeartede byggeprojekter, primært på Rigshospitalet i Glostrup.  
 
Vi tilbyder dig et spændende og udfordrende projektlederjob i en kompleks og interessant kontekst.  
 
Dine primære opgaver vil blandt andet være at: 

  • varetage bygherrerollen i alle byggeprojektets faser - fra projektudvikling gennem hovedprojektering til ibrugtagning, herunder koordinering af projektets aktiviteter evt. i samarbejde med bygherrerådgiver 
  • sikre professionel projektledelse, effektiv projektcontrolling, kontraktstyring og rapportering 
  • sikre en optimal udbudsforretning og indkøb af leverancer og entrepriser herunder ledelse af kontraktforhandlinger 
  • sikre og fastholde interessenthåndtering herunder løbende brugerinddragelse i projektet 
  • planlægge og styre projekter med henblik på optimal gennemførelse i forhold til tid, kvalitet, økonomi og sikkerhed 
  • sikre koordinering med hospitalets tekniske driftsorganisation, så nødvendig viden tilgår projektet, og samspillet med den eksisterende drift indarbejdes inden projektet overdrages til driften 

Gennem din opgavevaretagelse vil du være med til at sikre, at Center for Ejendomme er en stærk og værdsat samarbejdspartner – vi vil være den foretrukne samarbejdspartner. 
 
Om dig 
Du er en projektleder der skaber helhedsorienterede løsninger. 
 
Vi leder efter en faglig stærk, resultatskabende og samarbejdsorienterede projektleder. Du må gerne være uddannet bygningskonstruktør, ingeniør eller arkitekt samt erfaring med hospitalsbyggeri men det er ikke en betingelse. 
 
Projekterne er mangeartede både i størrelse og kompleksitet og vi søger derfor både mellem erfarne projektledere og kandidater med minimum tre års erfaring enten fra en bygherreorganisation, rådgiver- eller entreprenørbranchen.  
 
Du skal være i stand til - og trives med - at arbejde med skiftende arbejdsopgaver, der kan variere i størrelse og kompleksitet.  
 
Du skal have byggeteknisk indsigt og erfaring med: 

  • projektledelse og -styring herunder organisering og gennemførelse af komplekse bygge- og anlægsprojekter 
  • varetagelse af bygherrefunktion, bygherrerådgivning eller tilsvarende 
  • økonomistyring, risiko- og kvalitetsstyring 
  • de overordnede udbuds- og konkurrenceprocesser inden for byggeri og kontraktforhandling 

Ligeledes har du erfaring med kommunikation til forskellige interessenter og på forskellige niveauer. 
 
Ikke mindst skal du besidde en høj grad af empati, som kan sikre, at de mange - til tider modsatrettede - hensyn bliver håndteret på en konstruktiv måde.  
 
Herudover forventer vi, at du har: 

  • evne til at strukturere og bevare overblik 
  • evne til at arbejde selvstændigt samt planlægge og prioritere opgaver 
  • gode samarbejds- og kommunikationsevner, der kan udfoldes på tværs af komplekse organisatoriske skel og faglige grænser 
  • stærke samarbejds- og forhandlingsevner 
  • en god forståelse for de politiske og administrative processer i en offentlig virksomhed 

Om os 
Vi tilbyder dig en spændende og alsidig arbejdsplads, hvor du har mulighed for at implementere dine egne idéer og processer, og hvor du vil komme til at samarbejde med professionelle og engagerede kollegaer. 
 
Du vil blive en del af opbygningen af et stærkt fagligt og socialt miljø, hvor vi vil prioritere at have det sjovt, mens vi når vores ambitiøse mål.
 
Mulighederne for personlig og faglig udvikling er store, og du vil blive en del af et dynamisk miljø, hvor tillid, åbenhed og helhedssyn udgør værdisættet. 
 
Sammen skal vi skabe, drive og optimere de fysiske rammer for Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre samt stå for relaterede ejendomsservices. 
Vi er med til at sikre optimale fysiske rammer for regionens ca. 40.000 ansatte og for de patienter, der skal føle sig ”Ventet og Velkommen”, overalt hvor de kommer på regionens matrikler. 
 
Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst, med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. 
 
Dit primære arbejdssted bliver Rigshospitalet, Glostrup, men du skal forvente at skulle deltage i mødeaktiviteter på de øvrige matrikler i Region Hovedstaden.  
 
Center for Ejendomme har hovedkontor på Lyskær 13A i Herlev.  
 
Der kan også blive mulighed for at arbejde med byggeprojekter på andre hospitaler i regionen. 
 
Ansøgningsprocedure 
Søg stillingen ved at uploade ansøgning, CV og uddannelsesbevis i vores online rekrutteringssystem via link. 
 
Ansøgningsfristen er mandag d. 13. august 2018.  
 
Vi forventer at holde samtaler d. 17. og d. 20. august 2018. 
 
Yderligere informationer 
Vil du høre nærmere, så er du velkommen til at kontakte byggechef, David Holkmann Olsen på tlf. 2464 4020. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder