Jobbet "Projektleder " er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Projektleder til udvikling af DADES' portfølje

Væksten og succesen fortsætter i DADES, der løbende udvikler sin ejendomsportefølje. Vi har derfor brug for en dygtig og kompetent projektleder, som i tæt samarbejde med projektudviklingsdirektøren og den øvrige ledelse, skal være med til at udvikle og drive et af Danmarks største ejendomsselskaber ind i en spændende vækstfase.

Vi søger en udvikler/projektleder til en nyoprettet stilling i DADES.
Som projektleder vil du referere til projektudviklingsdirektøren i DADES, og dine primære arbejdsopgaver er følgende:

  • Ansvar for at drive investeringer inden for boligudlejningsprojekter, herunder "Greenfield" projekter, samt udviklingsprojekter i eksisterende ejendomme og mere "almindelige" ejendomsinvesteringer
  • Håndtere forretningsmodeller og de mekanismer, som driver investeringerne gennem de forskellige segmenter
  • Eksekvere og følge op på projekter i forhold til eksterne samarbejdsparter, som rådgivere og entreprenører i hele processen fra investering, disponering, samt udførelse frem til aflevering og implementering
  • Være med til at udvikle den bestående portefølje samt have ansvaret for gennemførelse af indretningsprojekter og vedligeholdelsesopgaver på DADES-porteføljen

Dine kvalifikationer
Du har erfaring inden for ejendomsudvikling og investeringsprojekter. Du har solid kompetence inden for alle ejendomsdiscipliner, herunder erfaring med både boligprojekter, erhvervsejendomme og butikscentre og en baggrund fra relevante brancher, såsom entreprenør, ejendomsudvikling, rådgiver mv. Du har en god teoretisk og teknisk ballast i form af en videregående uddannelse, gerne som ingeniør. Du har en kommerciel forretningsforståelse med indblik i DADES forretningsområder og samlede værdikæde. Det er en fordel, hvis du har en god økonomisk og analytisk sans og afgørende, at du udviser et stort drive og et højt energiniveau, er eksekveringsstærk, samt evner at skabe synlige resultater.

Du er udadvendt og imødekommende med stærke kommunikations- og forhandlingsfærdigheder og evner at udvikle og fastholde stærke relationer til eksterne interessenter og trives med den udadvendte kontakt. Du bidrager til at skabe et arbejdsklima, hvor der lægges vægt på fornyelse og nytænkning samt et godt og åbent samarbejde med resten af DADES teamet.

Vi tilbyder 
I DADES tilbydes du et udfordrende job i en nyoprettet stilling i en uformel organisationen, der pt. består af 7 kompetente medarbejdere. Vi tilbyder en spændende stilling i en virksomhed i konstant udvikling, der giver plads til og forventer initiativ og resultater samtidig med, at tonen er uformel og humoristisk. DADES er i en rivende udvikling og den rette kandidat har store muligheder for selv at præge udviklingen i jobbet.

Løn efter kvalifikationer tillagt pensionsordning og sundhedssikring samt øvrige personalegoder.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte projektudviklingsdirektør Bjarne E. Sørensen på telefon 4526 0106 eller bjs@dades.dk

Vi behandler ansøgningerne løbende, så send din ansøgning allerede i dag, via "Ansøg" linket.

Vi forventer ansættelse af den rigtige kandidat løbet af oktober måned med tiltrædelse senest 1. december 2017.

Vi ser meget frem til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder