Gå til hovedindhold
Jobbet "Projektkonsulent til SEP" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du gøre en forskel for fremtidens energilandskab og grøn omstilling i Sønderjylland?
Så er du måske snart projektkonsulent i SEP Sønderjylland.

Sekretariat for Strategisk Energiplanlægning Sønderjylland (SEP Sønderjylland) søger en projektkonsulent til at bistå projektlederen med at indfri vores høje ambitioner om grøn omstilling og fremtidssikring af energisektoren i det sønderjyske.

Sekretariatets formål er at sikre uafhængighed af fossile brændsler, høj forsyningssikkerhed og billig varme for de sønderjyske kommuner.

Vores hovedfokus er at sikre den langsigtede udviklingsretning i både produktion og anvendelse af bæredygtig energi i Sønderjylland:

  • Fremtidens fjernvarme, herunder overskudsvarme fra datacentre og andre kilder samt varmetransmission mellem de større byer
  • Individuelle varmeløsninger
  • Planlægning for produktion af bæredygtig energi

SEP Sønderjylland er et fælles sekretariat for de fire sønderjyske kommuner - Haderslev, Aabenraa, Tønder og Sønderborg med støtte fra Syd Energifonden, og sekretariatets drift er indtil videre finansieret til udgangen af 2022.

SEP sekretariatet består indtil videre af projektlederen og den kommende projektkonsulent, så der vil være et tæt samarbejde i det daglige. Derudover anvendes eksterne konsulenter efter behov.

Vi søger en udviklingsorienteret kollega med stor viden om energi
Hvis vi skal beskrive vores ønsker lidt mere præcist, så søger vi efter en person, der:

  • Har indsigt i, og erfaring fra energiområdet, og et bredt blik for de processer, der foregår i en forandring af energisektoren. Du har derfor erfaring fra jobs, der relaterer sig hertil, men om dit afsæt er teknisk, økonomisk, planlægningsmæssigt eller noget helt andet spiller en mindre rolle.
  • Er selvstændig, og som evner hurtigt at skabe kontakt til relevante samarbejdspartnere.
  • Har lyst til at drive meget forskelligartede opgaver og processer i sekretariatet – lige fra idéudvikling af et projekt til at sikre sig, at det praktiske på en workshop klapper.
  • Trives i et arbejde, der løbende udvikler og ændrer sig – også i løbet af kort tid.
  • Har gerne arbejdet med projektansøgninger, afrapportering og lignende.
  • Gerne har tyske sprogkompetencer, da vi arbejder i grænseregionen.

Dine opgaver
Opgaverne spænder bredt og mere kan komme til som projektet udvikler sig.

Lige nu er de:

  • Gennemførelse af projektaktiviteter og afrapportering
  • Tovholder på delanalyser
  • Planlægning og gennemførelse af workshops og andre typer møder med deltagerkommunerne og eksterne parter
  • Koordinering med projektpartnere og kommuner, herunder energiplanlæggere
  • Udarbejdelse af ansøgninger for nye aktiviteter, da vi også arbejder på at udvikle projektet sammen med blandt andet kommercielle virksomheder
  • Kommunikation og synliggørelse af projektet i relevante medier og sammenhænge
  • Support til og sparring med projektlederen

Du kan læse mere om kontakt og frist
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte projektleder Søren Schmidt Thomsen på tlf.: 2946 6864; e-mail: sst@aabenraa.dk

Der er tale om en fuldtidsstilling, som er tidsbegrænset til udgangen af 2022. Løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer og i forhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfristen er søndag 6. oktober. Du opfordres til at sende ansøgningen på aabenraa.dk/job og "søg stillingen"-feltet nederst i annoncen.

1. runde ansættelsessamtaler finder sted onsdag 9. oktober, 2. runde 23. oktober eller 28. oktober.

Ansættelse hurtigst muligt eller pr. 1. december. Ansættelsesstedet er SEP sekretariatet, Storegade 30, 6200 Aabenraa (det tidligere rådhus i centrum af Aabenraa)

For tilflyttere
Overvejer du nu at flytte hertil? I Aabenraa Kommune tager vi rigtig godt imod tilflyttere. Vi hjælper en eventuel medflyttende partner med at finde et job, og vi har et aktivt socialt netværk for jobtilflyttere, hvor du hurtigt kan lære andre ny-tilflyttede at kende.

Læs mere her: Partner Jobmatch; Netværk for jobtilflyttere; aabenraa.dk/tilflytter

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.