Jobbet "Projektkonsulent" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Sekretariat for Strategisk Energiplanlægning Sønderjylland (SEP Sønderjylland) søger en projektkonsulent med mindst 3-5 års relevant erfaring til at bistå sekretariatet med at indfri vores høje ambitioner om grøn omstilling og fremtidssikring af energisektoren i det sønderjyske.

Sekretariatets formål er at sikre uafhængighed af fossile brændsler, høj forsyningssikkerhed og billig varme for borgerne i de sønderjyske kommuner, særligt med henblik på elektrificering og sektorkobling på tværs af el-, gas- og fjernvarmesektorerne.

Vores hovedfokus er at sikre den langsigtede udviklingsretning i både produktion og anvendelse af bæredygtig energi i Sønderjylland.

Indsatsen i den kommende tid vil have stærkt fokus på:

  • Varmeplanlægning, særligt for gasforsynede områder og område 4
  • Flaskehalse i infrastrukturer, særligt i elnettet i lyset af elektrificeringen
  • Samarbejde på tværs af sektorer for at minimere nødvendige investeringer til gavn for forbrugerne
  • Fremtidens fjernvarme, askefri forsyning baseret på overskudsvarme og andre kilder samt muligheden for varmetransmission mellem de større byer inkl. Flensborg
  • Individuelle varmeløsninger
  • Planlægning for produktion og anvendelse af bæredygtig energi på tværs af sektorer og kommuner

SEP Sønderjylland er et fælles sekretariat for de fire sønderjyske kommuner Haderslev, Aabenraa, Tønder og Sønderborg. Sekretariatets drift er indtil videre fuldt finansieret til udgangen af 2022, med bidrag fra projektmidler, kommuner og Syd Energifonden (Norlys).

SEP sekretariatet består indtil videre af sekretariatslederen, en specialkonsulent og den kommende projektkonsulent, så der vil være et tæt samarbejde i det daglige. Derudover anvendes eksterne konsulenter efter behov.

Vi søger en udviklingsorienteret kollega med stor viden om energi-infrastrukturer
Vi søger efter en person, der:

  • formentlig har en baggrund som ingeniør eller økonom, suppleret med gerne mindst 3-5 års relevant erhvervserfaring.
  • forstår energitekniske og økonomiske analyser i forsyningssektoren, særligt i relation til el-nettet, men også inden for fjernvarme og gas.
  • har indsigt i og erfaring med analyser af infrastrukturer både teknisk og økonomisk, herunder samfundsøkonomisk.
  • har erfaring fra energiområdet og et bredt blik for de processer, der foregår i en forandring af energisektoren.
  • er selvstændig, og som evner hurtigt at skabe kontakt til relevante samarbejdspartnere, idet du vil indgå i forskellige projekter og opgaver.
  • ideelt, men ikke som et krav, også har indsigt i planlægning.
  • trives i et arbejde, der løbende udvikler og ændrer sig – også i løbet af kort tid.
  • gerne har tyske sprogkompetencer, da vi arbejder i grænseregionen, men det er ikke et krav.

Dine opgaver
Opgaverne spænder bredt og mere kan komme til som projektet udvikler sig. Lige nu er de:

  • deltagelse i analyser af infrastrukturer og andre opgaver i forbindelse med varmeplanlægning i samarbejde med kommuner og forsyninger.
  • deltagelse i et strategisk samarbejde og dialog med repræsentanter fra el-, gas- og fjernvarme.
  • bidrage i kommunernes planlægning for VE produktion og deres indpasning i energisystemet, særligt med fokus på elektrificering.
  • deltagelse i arbejdet med SEP Sønderjyllands nyetablerede Advisory Board, hvor sektorintegration bliver et centralt tema.
  • koordinering med projektpartnere og kommuner, herunder energiplanlæggere.
  • ad hoc aktiviteter i sekretariatets almindelige drift fx planlægning af tværkommunale aktiviteter.
  • kommunikation og synliggørelse af analyser og projektopgaver over for forsyningsselskaber og kommuner.
  • teknisk og analytisk support til og sparring med sekretariatslederen.

Du kan læse mere om kontakt og frist
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte sekretariatsleder Søren Schmidt Thomsen på tlf.: 29 46 68 64; e-mail: sst@sepsonderjylland.dk. Du kan læse mere om sekretariatet på www.sepsonderjylland.dk.

Der er tale om en fuldtidsstilling, som er tidsbegrænset til udgangen af 2022. Løn og ansættelsesvilkår forhandles efter kvalifikationer og i forhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 13. oktober. Du opfordres til at sende ansøgningen via linket ANSØG.

1. runde ansættelsessamtaler finder sted den 19. og 20. oktober, 2. runde den 23. oktober eller den 26. oktober.

Ansættelse hurtigst muligt eller pr. 1. december. Ansættelsesstedet er SEP sekretariatet i Aabenraa. Vi har en fleksibel planlægning af egen tid.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.