Jobbet "Projektingeniør til katodisk beskyttelse" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vores afdeling for katodisk beskyttelse har mange opgaver, og vi søger derfor en ny kollega til vores velfungerende team.

Katodisk beskyttelse er i kraftig vækst, både internationalt og på det danske marked, hvor Krüger Aquacare er et af de førende firmaer på området.

Afdelingen dimensionerer, leverer og installerer anlæg til katodisk beskyttelse af armeringsjern i betonkontruktioner og til stålkonstruktioner.
Katodisk beskyttelse er en udpræget niche. Meget få har dybt kendskab til branchen, og det kræver dels en ret bred baggrundsviden, en praktisk profil samt en meget specialiseret uddannelse/oplæring, som vil foregå både internt og eksternt.

Når de store projekter kører, er det ofte vigtigt, at du er til stede på pladsen. Derfor skal du også i øjenhøjde kunne lede og guide vores montører ligesom du ikke skal være bange for selv at gribe værktøjet og tage fat, hvis det er nødvendigt.

Dine arbejdsopgaver
Du vil opleve stor daglig variation af opgaver, hvor du den ene dag sidder på kontoret og planlægger, dimensionerer og leder projekter, og den næste dag er du ude på byggepladsen, fører tilsyn og leder montagen. Du vil også ind imellem se dig selv i fuld gang med salgsarbejde, herunder kundeseminarer og tilbudsskrivning. Det bliver i hvert fald ikke kedeligt!

Vi forestiller os, at du:

  • Har kendskab til beton, stål, korrosion og generel fysik og kemi (primært el-lære)
  • Har en videregående uddannelse indenfor et eller flere af disse områder - det kunne f.eks. være ingeniør eller bygningskonstruktør.
  • Har interesse for projektledelse
  • Kan tegne i 2D og eventuelt 3D 
  • Har kørekort kategori B 
  • Er indstillet på rejseaktivitet 20-30 dage om året

Hvad tilbyder vi?

  • Et særdeles varieret og selvstændigt job med stor kontaktflade i en voksende branche
  • Muligheden for med tiden at få projektlederansvar i et voksende forretningsområde, hvor Krüger Aquacare allerede har en stærk position 
  • En grundig uddannelse i katodisk beskyttelse
  • Et spændende job i en markedsførende, international virksomhed

Vi har også fokus på din trivsel og vil gerne gøre vores til, at du er glad for at komme på arbejde i en virksomhed, der er førende inden for arbejdsmiljø – vi har den grønne smiley i Arbejdsmiljø og er stolte af det.
Det skal være rart at gå på arbejde, og vi har det sjovt til alle vores sociale arrangementer og uhøjtidelige events. Vi har også privat sundhedssikring, der hjælper straks, hvis man har brug for fysioterapi eller lign. Og vi har den fleksibilitet, der gør det muligt at kombinere et meningsfuldt og inspirerende arbejdsliv med et privatliv.

I hele Krüger Aquacare er vi 80 medarbejdere, og holder til i Glostrup.

Ansøgning og kontakt
Er du nysgerrig? Har du lyst til at komme med på Aquacare-holdet, så ansøg online senest den 23. december 2022

Vi holder løbende ansættelsessamtaler.

Hvis du vil høre mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingschef Thomas Heide Remil på tlf. 4212 0869.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder