Gå til hovedindhold
Jobbet "Projektingeniør " er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du projektingeniør med viden og interesse i bygge- og anlægstekniske projekteringsopgaver til gavn for vandmiljø og klima? Og er det for dig et drømmejob at blive mødt med tillid og have frihed til at udfolde dine evner?

Hvis ja, har du en kæmpe mulighed lige her!
 
Hos Krüger arbejder vi fokuseret på fortsat at udvikle Danmarks bedste kompetencemiljø inden for vandsektoren. Du kan se frem til at deltage i realisering af udfordrende og spændende procesanlæg til spildevands- og slambehandling samt vandforsyning ved danske forsyninger og industrier, der løses i samarbejde med dedikerede kollegaer. I Jylland har vi har kontorer i Aarhus og Aalborg, og du kan frit vælge hvilket kontor, du gerne vil tilknyttes.
 
Samarbejde i stærke tværfaglige teams
Helt grundlæggende handler dit job om at løse dine opgaver så godt, at du bliver ”den kunden automatisk ringer til, når de skal have løst et problem”. Projekterne løses i et stærkt tværfagligt miljø (proces, maskin, el/SRO og byg), hvor kombinationen af din og kollegaernes viden gør, at 1+1 godt kan blive til 3. Du arbejder med projektering af bygge- og anlægsopgaver og på sigt med mulighed for projektledelse. Opgaverne dækker alle typer af spændende vandtekniske projekter. Du bidrager både som rådgiver og entreprenør på såvel de mindre opgaver, som vi klarer på et par uger til de store, der tager et par år. Du bidrager med projektering af byggerierne og du er med i alle faser fra tilbud til aflevering. Da Krüger er en del af den globale miljøkoncern Veolia, vil du også samarbejde med vores udenlandske kollegaer eventuelt deltage i internationale projekter. 
 
Erfaring med projekteringsopgaver
Du er uddannet bygningsingeniør eller tilsvarende og har erfaring med projekteringsopgaver. Du er vant til at arbejde med bygge- og anlægsopgaver og gerne med erfaring med procesanlæg fra en rådgivende virksomhed. Det vigtigste er dog din indstilling. Vi leder efter dig, der har lysten og viljen til at tage ansvaret hele vejen fra idé til aflevering. Dig, der både kan samarbejde og køre på egen hånd. Dig, der kan skabe det gode tillidsfulde forhold til kunderne, som gør, at de kommer igen – fordi du er god til at samarbejde og har styr på dit projekt både hvad angår faglighed, deadlines og økonomi. Du er professionel i dialogen med kunderne og fornemmer deres behov, så de kan mærke, at det er vigtigt for dig at levere kvalitet i topklasse hver gang. Da al kommunikation med kunder foregår på dansk, vil flydende dansk i skrift såvel som tale være et krav og gode engelskkundskaber vil være en fordel.
 
Dine primære opgaver bliver:

  • Afdækning af behov, krav og ønsker i tæt dialog med kollegaer, kunder og relevante myndigheder
  • Overordnede beskrivelser af bygge- og anlægskonstruktioner for dispositionsforslag og projektforslag
  • Udarbejdelse af anlægsoverslag
  • Skitseprojektering, der f.eks. omfatter skitser tilpasset pladsbehov og funktion af nødvendigt maskinelt udstyr, der efterfølgende bliver monteret og indplaceret i bygværkerne
  • Fagansvarlig for bygge- og anlægsteknisk projektering af tværfaglige projekter
  • Udarbejdelse af projektforslag, detailprojekte og udbudsmateriale 
  • Gennemførsel af byggeledelse, fagtilsyn og projektopfølgning
  • Håndtering af eksterne rådgivere og samarbejdspartnere indenfor f.eks. statiske beregninger og geoteknik
  • Konstruering af mindre jernbetonkonstruktioner, hvor det ikke nødvendigvis er de større statiske modeller, der skal anvendes

Hvad tilbyder vi 

  • En spændende og udfordrende stilling med gode faglige udviklingsmuligheder, som du selv kan påvirke
  • Eventuel projektleder på sigt med ansvar for kvalitet, tid og økonomi
  • Fokus på din trivsel - fleksibilitet der gør det muligt at kombinere et meningsfyldt og inspirerende arbejdsliv med privatlivet
  • Rare og hjælpsomme kollegaer
  • En stilling i et travlt, velfungerende og uformelt miljø
  • Gode og tidssvarende ansættelsesforhold

 
I den jyske del af Krüger får du ca. 80 kompetente, dedikerede og hjælpsomme kolleger, hvoraf størstedelen har teknisk baggrund som dig selv. Derudover har vi yderligere ca. 350 kollegaer i Danmark. Fælles for os alle er, at vi synes, vandområdet er vanvittigt spændende og fyldt med fantastiske muligheder, der kan være med til at løse nogle af de store udfordringer verden står overfor. Vores velfungerende arbejdsmiljø er præget af åbenhed og respekt, hvor vidensdeling er en naturlig del af hverdagen.
 
Ansøgning og kontakt
Er du nysgerrig? Har du lyst til at komme med på Krügerholdet, så ansøg online senest søndag den 3. maj 2020.

Vi vil indkalde kandidater løbende i ansøgningsperioden.

Hvis du vil høre mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte viceafdelingschef Vibeke Borregaard på tlf 60384151. 

Vi glæder os til at høre fra dig!