Jobbet "Projekteringsspecialister til historisk store jernbaneprojekter" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du sætte dit personlige præg på udviklingen af fremtidens klimavenlige jernbane og ligger din faglige interesse inden for feltet teknologi og design? Du har nu chancen for at stige om bord på, hvad vi selv synes er Danmarks mest spændende projekter inden for anlæg og infrastruktur. Du kan være med til at sætte et synligt aftryk på samfundet, som vil være der i mange generationer frem.

Du bliver en del af området Anlægsprojektering, hvor du får 70 af landets bedste kollegaer. Her kan du se frem til at blive del af et positivt miljø, hvor lysten til at hjælpe hinanden er lige så stor som troen på, at vi skaber bedre resultater, når vi har det godt sammen.

Anlægsprojektering er en nyere afdeling i Banedanmark med fokus på både interne og eksterne rådgivnings-/projekteringsydelser. Vi udvikler os stadig, så du får rigtig gode muligheder for at sætte dit præg på vores videre udvikling. Vi er samtidig en del af Anlægsdivisionen i landets største bygherreorganisation – når vi siger, at det er stort i Banedanmark, så holder det.

Vær med til at sikre bygbare og bæredygtige løsninger i samfundskritiske projekter
I rollen som projekteringsspecialist vil du være med til at løfte vores samfundskritiske projekter, hvor du kommer til at udforme det tekniske grundlag for projekteringen og udføre beregninger samt skitsere løsninger. Hertil skal du være med til at sikre, at løsningerne er bygbare og gennemtænkte i forhold til bæredygtighed.

Du får mulighed for at byde ind med innovative løsninger i forhold til designoptimering med henblik på at gøre banen endnu mere grøn. Ligeledes er det en vigtig del af arbejdet, at du tager hensyn til driftsperspektivet under udformning af de tekniske løsninger.

Som projekteringsspecialist er det dit ansvar at:

  • identificere og vurdere eventuelle grænsefladeproblematikker til andre projekteringsfag, hvor der kan være uoverensstemmelser mellem de foreslåede tekniske løsninger.
  • levere fagspecifik viden i forhold til udførelsestidsplan og spærringsbehov.
  • identificere behov for forundersøgelser i projekterne.
  • yde kvalitetssikringsbistand på dine kollegaers tekniske løsninger, for at vi sammen kan sikre et højt fagligt niveau.

Du får ansvaret for en række projekteringsleverancer på forskellige projekter indenfor fagområder såsom spor, geoteknik, afvanding, broer, støttekonstruktioner mv. Baseret på projekternes kompleksitet og behov får du enten ansvaret alene eller også er I flere projekteringsspecialister på samme projekt indenfor samme fagområde. Afhængigt af, hvor dine kompetencer ligger, vil du blive tilknyttet en af Anlægsprojekterings tre sektioner:

  • Spor
  • Geoteknik, Jord & Afvanding
  • Broer & Konstruktioner  

Skarp analytisk sans og pragmatisk tilgang med evne til at bevare overblikket
For at løfte projekteringsopgaverne i dialog med projekteringslederen kræves en teknisk faglighed og skarp analytisk sans.

Herudover er det væsentligt, at du er:

  • grundig, detaljeorienteret og samtidig i stand til at bevare overblikket.
  • pragmatisk og løsningsorienteret i din tilgang til opgaver.
  • struktureret og har et fokus på at overholde formalia og følger fastlagte processer.
  • nysgerrig og udfordrer arbejdsgange og vaner.
  • samarbejdsvillig og kan formidle fagspecifik viden til andre fagområder.

Vi forventer, at du har en relevant videregående uddannelse som ingeniør, bygningskonstruktør eller dokumenteret teknisk erfaring indenfor faget. Det er afgørende, at du har et par års erfaring med projektering indenfor anlægs- og byggebranchen.

Det er en fordel, men ikke et krav, at du tidligere har arbejdet med jernbanen. Det vigtigste er, at du har lysten og evnerne til at sætte dig ind i de mange komplekse anlægsprojekter. Desuden er det en fordel, hvis du har erfaring med softwares såsom MicroStation, OpenRail, DanDasGraf, LUSAS, Optum, WinSpooks, Strusofts Dimensionspakke, Mike Urban m.m. alt afhængigt af, hvorvidt dine kompetencer ligger inden for spor, geoteknik, afvanding, broer mm.

Arbejdssted
Dit kommende arbejdssted afhænger af din bopæl. Vi har både kontorer i København, Aarhus og Fredericia, så vi er fleksible i forhold til, hvor du foretrækker at arbejde. Der er endvidere mulighed for at indgå aftale om hjemmearbejdsplads.

Løn
Du ansættes efter gældende overenskomst, og lønnen baseres på dine erfaringer og kvalifikationer. Der vil være mulighed for ansættelse på åremål.

Kontakt og ansøgning
Send venligst din ansøgning med CV via linket ”Ansøg”. Der vil blive afholdt samtaler løbende.

Har du spørgsmål eller vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte hhv.:

  • Sektionschef for Spor, Søren Lindner Mikkelsen, på tlf. 2043 3795
  • Sektionschef for Geoteknik, Jord & Afvanding, Thomas Vejrup, på tlf. 3093 3669
  • Sektionschef for Broer & Konstruktioner, Morten Bøje Pehrsson, på tlf. 2033 1934

Vi glæder os til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder