Jobbet "Projekteringsspecialist og/eller erfaren projektleder søges" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at sætte dit præg på fremtidens trafik og byrum med særligt fokus på projekteringsfasen? Og vil du være en af de førende kræfter i Via Trafiks udvikling inden for projektering, i særlig grad 3D-projektering og projektledelse? Så læs med her!

Vi søger en projekteringsspecialist eller erfaren projektleder til bl.a. at varetage det overordnede ansvar for 3D-projektering af infrastrukturprojekter. Stillingen indeholder både konkret opgaveløsning samt udvikling af fagområdet i Via Trafik som helhed. Du bliver tilknyttet vores kontor i Aarhus. Dine primære opgaver vil være projektering af konkrete infrastrukturprojekter, i særlig grad 3D-projektering, projektledelse, kundekontakt, kvalitetssikring, udvikling af firmaets projekteringsmetoder, paradigmer og BIM samt kompetenceudvikling og oplæring af dine kollegaer. 

I dagligdagen vil du være en del af et firma med en god blanding af unge og erfarne trafik-, vej- og anlægsingeniører samt byggeledere og signalspecialister. Du vil opleve et fagligt miljø, hvor du kan sparre med ligesindede om projektering og geometridesign, og hvor du har mulighed for at sætte dit præg på de yngre kollegaers udvikling. Vi tilbyder altså et robust fagligt miljø med gode muligheder for, at du kan udvikle dig og tilegne dig ny viden.

Du vil:

  • Projektere og udforme vej- og byrumsprojekter, primært i 3D, men også i 2D fra tidlig idéskitse til færdigt projekt
  • Gå forrest og påtage dig fag- og kvalitetsansvar for 3D-projektering i Via Trafik
  • Indgå i et samarbejde med ledelsen og den IKT/CAD-ansvarlige om strategien for 3D-projektering og BIM
  • Være tovholder på projekteringsmanualer og løbende ajourføring heraf samt opfølgning på udviklingen i branchen
  • I perioder også bidrage med mængdeopgørelser, anlægsoverslag, input til udbudsmaterialer og tilsvarende opgaver i relation til projekteringen
  • Fungere som projektleder på konkrete infrastrukturprojekter, herunder have formelt sagsansvar samt stå for dialogen med bygherre og samarbejdspartnere

Du er:

  • Uddannet ingeniør eller lignende inden for byggeri eller infrastruktur, og har minimum ca. 5 års erfaring med projektering af infrastrukturprojekter, detailprojektering i 3D og/eller projektledelse
  • Superbruger eller har erfaring med vejprojektering med Inroads/Openroads (Microstation) eller et andet program
  • Fagligt struktureret og systematisk
  • Ansvarsbevidst og i stand til at tage ejerskab over projekter
  • God til at lære fra dig og samarbejde

Vi tilbyder dig:

  • Muligheden for at videreudvikle 3D-projektering som fagområde
  • Muligheden for evt. at prøve kræfter med andre dele af et trafik- og byrumsprojekt fra ideskitse til udførelse
  • Stor imødekommenhed over for din faglige udvikling, også gennem deltagelse i kurser og efteruddannelse
  • God løn og ansættelsesvilkår (løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer)
  • Via Trafiks lønsystem giver høj fleksibilitet ift. egen tilrettelæggelse af arbejdet, herunder flextidsregnskab, mulighed for løbende afspadsering og/eller aflønning af optjent overarbejde
  • Frokostordning med mulighed for tilpasning ift. personlige behov
  • Sociale og faglige arrangementer i ind- og udland
  • Sundhedsforsikring

Ansøgning:
Har du spørgsmål til stillingen eller til virksomheden, er du velkommen til at kontakte Markedschef Michael W. J. Sørensen på: 3063 4005 // mis@viatrafik.dk.

Af hensyn til persondataforordningen bedes du kun sende din ansøgning via "Ansøg" linket.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder