Jobbet "Projekteringsledere til jernbaneprojekter, konstruktioner" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Ligger din faglige interesse i spændingsfeltet mellem teknologi og projektledelse, og går du på arbejde for at gøre en forskel, der virkelig kan mærkes? Så har du nu chancen for at stige om bord på, hvad vi selv synes er Danmarks mest spændende projekter inden for anlæg og infrastruktur. Projekter, som sætter et synligt aftryk på samfundet, og som vil være der i mange generationer frem.

Faglig koordinering af spændende og komplekse konstruktionsprojekter
Som vores nye kollega er du med til at løfte vores samfundskritiske projekter, når de skal gennem undersøgelsesfasen, projekteringsfaserne og selve udførelsesfasen. Vi tilbyder som bygherre helt unikke muligheder for projekteringsledelse i de tidlige projektfaser, hvor de komplekse projekter skabes, og hvor de store tekniske beslutninger tages.

Som projekteringsleder får du ansvaret for selve projekteringen inden for dit fagområde. Du vil arbejde med projekteringsledelse inden for konstruktioner, hvilket bl.a. dækker broer, geotekniske konstruktioner, perroner m.m. I nogle projekter styrer du vores eksterne rådgivere, både hvad angår definition af opgaven, rådgiverens fremdrift og kvaliteten af leverancerne. I andre projekter styrer du Banedanmarks egne projekterende teknikere og ingeniører helt fra projektets fødsel, og du får også mulighed for selv at grave dig ned i teknikken.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Være tovholder på intern og ekstern projektering på konstruktionsprojekter
  • Drive og sikre fremdrift i projekteringsprocessen fra A-Z
  • Koordinere og forventningsafstemme internt i Banedanmark
  • Være bindeled mellem projektering og projektledelse
  • Granske rådgivers ydelser i detailprojekteringen

Du kan læse et lille udvalg af vores igangværende projekter her.

Uddannelse inden for byggeri og anlæg og erfaring med koordinering af tekniske projekter
Da du kommer ind i en stor organisation med rigtig mange parallelle projekter, er det afgørende, at du kan bevare overblikket og arbejde struktureret. Herunder skal du både kunne trives med at arbejde ud fra fastlagte processer med brug af skabeloner og standardværktøjer, men også bidrage til udviklingen af disse, hvor de ikke findes i dag.

Som bindeled mellem mange forskellige mennesker, skal du selvfølgelig også kunne lide at række ud og få ting til at ske, og du skal kunne gøre det med forståelse og respekt for dine samarbejdspartnere. Den del af dit job stiller også krav dine kommunikationsevner, inklusive din evne til at tilpasse din kommunikation til dine modtageres faglighed. Derudover rummer dit CV:

  • Uddannelse som ingeniør inden for byggeri- og anlæg eller bygningskonstruktør
  • Et par års erfaring med at koordinere og drive tekniske projekter

Dit nye team
Du bliver en del af sektionen Broer og konstruktioner, hvor du får 16 af landets bedste kollegaer, som definerer og udfordrer de tekniske rammer for alle de projekter, der får liv på jernbanen. Her bliver du en del af et hold, der sætter pris på kollegialt fællesskab, hjælpsomhed og faglig sparring. Samtidig giver vi plads til dig som individ, så du selv har mulighed for at sætte rammerne for din faglighed, kompetenceudvikling og dine opgaver.

I Banedanmark er fleksibilitet et nøgleord, så du kan frit vælge om du vil have base på vores kontor i Fredericia, Aarhus eller i København.

Løn
Du ansættes efter gældende overenskomst, og lønnen baseres på dine erfaringer og kvalifikationer. Der vil være mulighed for ansættelse på åremål.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere, så kontakt sektionschef Morten Bøje Pehrsson. Send os gerne din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi indkalder til samtaler løbende. Du søger stillingen ved at klikke på linket ”Ansøg” og følger instruktionerne. 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.