Jobbet "Projekteringsledere til jernbanens signalsystemer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi søger to projekteringsledere til at sikre kvaliteten fra start til slut, når vi projekterer opgaver inden for signalområdet – af og til med hjælp fra eksterne rådgivere. Du er med i transformationen henimod vores nye IT-baserede signalsystemer, hvor vi har brug for din tekniske forståelse – også for de eksisterende sikringsanlæg.

Du bliver en del af Anlægsdivisionen, Banedanmarks byggeherreorganisation og en af landets største bygherrer. Her indgår du i sektionen Sikring og Fjernstyring, hvor vi tilbyder et spændende fagligt miljø.

Vi er en sektion på omkring 30 medarbejdere, og med hver vores faglige kompetencer værdsætter vi læring og videndeling kombineret med gensidig hjælpsomhed. Vi glæder os allerede til at tage imod dig.

Du får arbejdsplads på vores nye hovedkontor centralt i København tæt på offentlig transport ved Dybbølsbro Station. Alternativt kan din arbejdsplads blive på vores kontor i Fredericia.

Hvad får du ansvar for?
Som projekteringsleder i Sikring og Fjernstyring er dine opgaver forskellige. I nogle projekter styrer du vores eksterne rådgivere, både hvad angår definition af opgaven, rådgiverens fremdrift samt kvalitetssikring.  I andre opgaver får du ansvaret for selve projekteringen, hvilket betyder, at du får lov til at grave dig ned i teknikken.

Dine primære arbejdsopgaver kommer til at bestå af:

  • Styring og koordinering af detailprojektering fra projekternes opstartsfase til udførelsesfase
  • Koordinering med de forskellige banetekniske faggrupper således at grænsefladerne imellem disse varetages korrekt
  • Håndtering af samspillet med rådgivende ingeniørfirmaer og entreprenører, der er involverede i jernbaneprojekterne samt øvrige interne og eksterne samarbejdspartnere, herunder sagsbehandling i forhold til jernbanesikkerhed.

Vi ansætter både erfarne og nyuddannede
Du kan være erfaren eller nyuddannet med en uddannelsesmæssigbaggrund som elektroingeniør, svagstrømsingeniør, maskinmester eller tilsvarende.

Det er en fordel, hvis du tidligere har projekteret sikringsanlæg, men ikke et ultimativt krav. Det er ligeledes et plus, hvis du har erfaring med jernbaneteknik og specielt sikringsteknik samt tilhørende opgaver med anlæg eller lignende.

Har du derfor lysten til jobbet men ikke den fulde erfaring, sørger vi naturligvis for, at du får den fornødne oplæring, så du kommer til at trives i rollen.

Du bliver motiveret af et dynamisk arbejdsmiljø med flere sideløbende projekter, hvor du bringer din evne til at prioritere dine opgaver afgørende.

Som person er du hurtig til at tilegne dig viden, og du formår at kombinere teknisk faglighed med evnen til at lede en projekteringsopgave og med en tværfaglig forståelse og koordinering.

Jobbet kræver, at du kan arbejde selvstændigt, men vi forventer samtidig, at du etablerer og indgår gode samarbejdsrelationer til såvel eksterne som interne interessenter. Det er desuden væsentligt, at du kommunikerer tydeligt både i skrift og tale.

Løn
Har du en akademisk uddannelse, ansættes du i forhold til AC-overenskomsten, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. 

Ellers er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 4. Den endelige lønindplacering beror på en vurdering af de individuelle kompetencer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Bjarne Nielsen. Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtale.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Ansøg” og følger instruktionerne.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.