Jobbet "Projekteringsledere til Elektrificeringsprogrammet" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi søger derfor projekteringsledere med kompetencer inden for strømfagene til styrkelse af vores tekniske organisation. Vi søger både meget erfarne og nyuddannede medarbejdere med interesse og kompetencer inden for et eller flere af følgende fagområder:

  • Stærkstrømsforsyning
  • Køreledningsanlæg
  • Scada
  • Nødstrømsanlæg
  • Automatisering
  • Immunisering af sikringsanlæg

Du bliver en del af Elektrificeringsprogrammet (EP), enten i sektionen EP Strøm eller i sektionen EP Anlæg. Begge sektioner beskæftiger sig med køre- og stærkstrømsprojekter. EP Strøm varetager hovedsagelig fornyelse og modernisering af eksisterende anlæg, herunder alle strømrelaterede projekter og EP Anlæg står for udrulning af elektrificering på de hovedstrækninger, som endnu ikke er elektrificeret.

Organisationen er i vækst (vi er pt ca. 50 medarbejdere), og nu har du mulighed for at komme med på holdet. Vi tilbyder et stærkt fagligt miljø med mulighed for personlig udvikling og sparring med gode kollegaer. Og så giver vi gode muligheder for balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Efter aftale får du arbejdssted i enten København eller Fredericia.

Banedanmark bygger en helt ny attraktiv, grøn jernbane, til nye moderne el-tog, mens vi holder den gamle jernbane kørende. Det gør vi ved at opdatere jernbanen med nyt kørestrømsanlæg, transformatorstationer og styringsenheder. Elektrificeringen udføres samtidig med, at der installeres nyt signal system, gennemføres hastighedsopgraderinger af spor- og linjeføring, modernisering af perroner, ombygning af broer og andre mindre opdaterings- og vedligeholdelsesprojekter på de pågældende strækninger.

Du er med hele veje som den faglige ekspert
Dit primære ansvar er at styre projekteringen af vores projekter på køre- og stærkstrømsområdet. Du sikrer, at:

  • Den projekterede løsning inden for dit fagområde, er hensigtsmæssig ud fra et økonomisk og teknisk perspektiv
  • Der projekteres på det korrekte grundlag, herunder at gøre nødvendige data tilgængeligt for den projekterende part
  • Leverandøren af projekteringen (rådgiver eller totalentreprenør) lever op til de aftalte krav
  • De tekniske løsninger er gennemgået i dialog med vores tekniske driftsorganisation og tilgodeser vores grænseflader

Projekterne er alsidige og forskellige af karakter og størrelse. De omfatter f.eks. udskiftning af et køreledningsanlæg, jording- og potentialudligning, anlæg af nye transformeranlæg, immunisering af sikringsanlæg og udrulning af elektrificeringsprogrammet.

Du bliver koblet på de projekter, der passer bedst til din erfaring og dine kvalifikationer. I det daglige vil du typisk referere til projektlederen eller designchefen. Din nærmeste leder bliver teamlederen for projekteringslederne.

Teknisk kompetent og med overblik
Du har en uddannelse som ingeniør med speciale inden for strømfagene. Medmindre du er nyuddannet, har du fra dit tidligere virke erfaring med projektering, udbudsprocesser, grænsefladekoordinering, projektopfølgning samt projektgranskning.

Med høj teknisk kompetence, tværfaglig forståelse og god personlig gennemslagskraft er du en stærk sparringspartner for projektlederen i forhold til de tekniske løsninger og for at være god i rollen, evner du desuden at bevare overblikket over flere sideløbende opgaver.

Du besidder evnen til at skabe gode og vedholdende samarbejdsrelationer. Du begår dig nemt på dansk og engelsk, både skriftlig og mundtligt.

Løn 
Du ansættes efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere, så kontakt sektionschef Lars Michael Meng eller anlægschef Erik Dal.

Send os din ansøgning, CV og eksamenspapirer snarest muligt, idet vi løbende indkalder til samtale.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Ansøg” og følger instruktionerne.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.