Jobbet "Projekteringsleder til ambitiøse konceptbyggerier " er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Hvem er vi?
Rasmus Friis A/S er en styringsentreprenør, der udfører hoved- og totalentrepriser. Vi har mange års erfaring indenfor nybyggeri, ombygningssager og firmadomiciler. Rasmus Friis A/S er i koncern med ejendomsudvikleren Tetris A/S, og alle 65 kollegaer sidder sammen på Rentemestervej i Nordvest.  

I koncernen sætter vi en ære i nye ideer, et åbent og tillidsfuldt samarbejde og gør vores bedste for hele tiden at udvikle vores projekter.  

Vi betragter os selv som en familie med et tæt fællesskab og vi bygger på ordentlighed, tillid, nysgerrighed og rum til at være den man er. Det skal være sjovt at gå på arbejde. 

Vi har travlt og har brug for en projekteringsleder. Vi har i koncernen udviklet Agorahaverne som er vores seniorbolig koncept. Det første projekt Ibihaven er afleveret, og vi er nu i fuld gang med at udføre og projektere de næste projekter. Vi har opstartet udviklingen på koncernens nye koncept Kernehusene, som er andelsrækkehuse til unge familier. - Derfor mangler vi dig! 

Jobbet
Stillingen som projekteringsleder kræver et stort overblik med mange projekter og du har kontakt til mange forskellige interessenter, i en konstant foranderlig hverdag.  

Som projekteringsleder skal du sikre og optimere fremdriften i projekteringsforløbet, herunder udarbejdelse og opfølgning på projekteringstidsplaner. 

Du skal bistå den ansvarlige entreprisechef med projekteringsledelsen på en lang række projekter i vores koncepter. I det daglige er det dig, som har ansvaret for projekteringsledelsen, hvor du i projekteringsgruppen skal fungere som bindeleddet mellem ingeniører, arkitekter og bygherre samt totalentreprenøren. Du skal opsamle erfaringer mellem projekterne og sikre den faglige sparring med entrepriselederne på de enkelte projekter. 

Foruden projekteringsleder opgaverne, skal du også deltage i Due diligence processer ved grundkøb sammen med entreprisechefen. Det er her økonomi og grundlag for projektet skabes. 

Du formår at omsætte strategi til praksis. Derfor bliver du en nøgleperson, som kommer til at have stor indflydelse på projekterne, og måden vi samarbejder på. 

I Rasmus Friis A/S udvikler vi hele tiden på vores projekter og processer. Vi ønsker at være de bedste og derfor har vi implementeret SCRUM som planlægningsværktøj. Du vil som projekteringsleder derfor fungere som SCRUM-MASTER. Det er dog ikke et krav, at du har kendskab til SCRUM – det vil du få. Det vigtigste er at du har mod på at lære det. 

Kvalifikationer

  • Relevant uddannelse fra byggebranchen  
  • Minimum 3 års erfaring med projekteringsledelse og processtyring  
  • Indgående kendskab til totalentrepriser fra rådgiver- eller bygge og anlægsbranchen  
  • Du er velbevandret i tekniske fagudtryk
  • Du skal have arbejdet med rådgiver aftaleforhold, herunder ydelsesbeskrivelsen og IKThåndtering  
  • God erfaring med at anvende Office pakken
  • Du er vant til at arbejde med bygbarhed og budgetter 

Om dig

  • Du har lyst til at arbejde i et dynamisk og foranderligt arbejdsmiljø
  • Du er en dygtig kommunikator og dit samarbejde er positiv, tillidsskabende og respektfuldt
  • Du er god til at træffe beslutninger og kan udføre dit opgaver på baggrund af dine gode evner til kommunikation og samarbejde
  • Som person er du udadvendt, initiativrig og trives i en selvstændig funktion
  • Du har en systematisk og en struktureret tilgang til dit arbejde 

Vi tilbyder

  • En spændende fuldtidsstilling med ansvar og udviklingsmuligheder
  • En solid og ambitiøs organisation i vækst
  • En virksomhed der har fokus på medarbejderne
  • En spændende hverdag i en moderne byggevirksomhed
  • Et firma hvor IT-udvikling vægtes højt
  • Et engageret og positivt arbejdsmiljø blandt dygtige og hjælpsomme kollegaer
  • Lækker og sund frokost
  • Fleksible arbejdstider og løn efter kvalifikationer
  • Gode mulighed for at løbe, træne og cykle med dine kollegaer samt sundhedsforsikring 

Yderligere
Synes du, stillingen lyder spændende, og kan du se dig selv i rollen som projekteringsleder, så send dit CV samt ansøgning til Sarah Sivebæk via mail ved at trykke "Ansøg".  Skriv Ansøgning - Projekteringsleder i emnefeltet. I henhold til reglerne om GDPR undlad, da at skrive CPR-nummer i cv og ansøgning. Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 24. januar 2021. 

Ved spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Michael Borchers på tlf. 28 45 80 99. 

Link til:  
Agorahaverne - Ibihaven
Agorahaverne - Hermanhaven
Rasmus Friis A/S
Tetris A/S 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.