Jobbet "Projekteringsleder med personaleansvar" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Brænder du for byggeprojekter, og har du lyst til at være med på markante projekter på Aarhus Ø som fx Lighthouse, Pakhusene, Generationernes Hus og Ship? Har du lyst til at stå i spidsen for projektering inden for byggeri og skabe et motiveret team med et stærkt fagligt sammenhold? Trives du med at skabe positive processer med en konstruktiv dialog med bygherrerådgiver, myndigheder, eksterne arkitekter, rådgivende ingeniører og øvrige interne afdelinger og selskaber i Aarsleff-koncernen? 

Vi har de sidste 4-5 år opbygget en specialkompetence inden for byggeri. Vi er vokset meget, især vores team der har fokus på projekter i Jylland og på Fyn. Vi har mange komplekse og store projekter i pipelinen, hvorfor vi søger en projekteringsleder, der kan støtte os på projekterne. Du vil få arbejdssted på vores hovedkontor i Viby J. 

Fokus på at skabe udbytterige og samskabende processer 
Som projekteringsleder i vores byggeriafdeling bliver du fagleder med personaleansvar. Her skal du være med i processen fra idé til aflevering af projektet. Din rolle bliver at skabe det effektive grundlag for projektet, der skal opføres. Din kerneopgave er at lede og styre rådgiverteamet og være bindeled til bygherreteamet samt koordinere grænsefladerne imellem de forskellige fagkompetencer. Du sikrer, at der projekteres på det korrekte grundlag, og du sørger for, at rådgivernes leverancer lever op til de aftalte krav. Vi lægger meget vægt på, at vores kommende kollega har sans for at skabe en konstruktiv proces, hvor interessenter informeres og motiveres til at bidrage til projektet.  

Indflydelsesrig nøglerolle, som skal være med til at få projekterne til at lykkes 
Du får tidligt i projekterne mulighed for at få indflydelse, hvorfor du møder bygherrer og andre samarbejdspartnere så tidligt i processen som muligt for at skabe gensidig tillid og kvalitet gennem hele projektets levetid.  

Den brede kontaktflade i rollen betyder, at du skal trives i en kontaktskabende rolle og kunne se ideen i en proces, hvor tværgående samarbejde er vigtigt. Det betyder, at du skal indbyde til samarbejde og videndeling ved at gå forrest, herunder skal du eksempelvis vække tillid hos andre og have evnen til at lytte og forholde dig åbent til de forskellige løsningsforslag, andre bidrager med. 

En rolle med udviklingspotentiale 
Som projekteringsansvarlig skal du gennem hele projekteringsfasen sikre, at løsningerne er optimale i forhold til udførelsesmetoder, risikovurderinger, tid, tidligere erfaring og viden samt kvalitet og arbejdsmiljø. Det er en udfordrende rolle, hvor vi har brug for en professionel kollega, der forstår at skabe respekt omkring sin person og via sin menneskelige indsigt og evne til at kommunikere kan skabe et konstruktivt og tillidsvækkende arbejdsklima på projekterne.

Går du med en leder i maven? 
Ud over at drive det faglige aspekt får du 8-10 medarbejdere, som du bliver direkte leder og sparringspartner for. Det bliver din mulighed for at skabe et team, der trives og udvikles i dagligdagen med projektering. Det betyder, at du håndterer den daglige ledelse, herunder sikrer en nærværende dialog med dit team, hvor du giver plads til feedback. Du får ansvaret for, at teamets kompetencer bringes i spil og hele tiden udvikles, ligesom du også skal skabe retningen for teamet. 

Er du vores nye kollega? 
Vi søger en struktureret person med teknisk flair og tværfaglig forståelse, som både ved, hvordan tingene skal designes og projekteres optimalt, og hvad det koster. Vi forestiller os, at du har minimum 10 års erfaring i projektlederrollen og dermed har en grundlæggende forståelse for byggeprocessen. Det er vigtigt, at du har evnen til at holde dig til de store linjer og bevare overblikket samt forstår at motivere kolleger til at bidrage med detaljerne. Samtidig skal du også være så teknisk velfunderet og erfaren, at du opleves som en beslutningsdygtig person. Som tidligere understreget, er det centralt, at du trives i samarbejde og i rollen som tovholder på hele projekteringen og er parat til at tage ansvaret for den.  

Vi har stort fokus på arbejdsmiljø og ønsker at være bedst i branchen på området, hvorfor det også er vigtigt, at du bidrager til et sikkert og værdiskabende arbejdsmiljø.  

Lyder det som noget for dig? 
Du er velkommen til at kontakte sektionsdirektør Ulrik Therkilsen på 4033 8183 for yderligere oplysninger. 

Klik på "Ansøg" for at sende din ansøgning. 

Vi skal have din ansøgning senest søndag den 13. maj 2018. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder