Jobbet "Projekteringsansvarlig leder, konstruktør eller arkitekt" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Som projekteringsansvarlig leder vil du bistå dine arkitekt- og konstruktørkollegaer i udbuds- og udførelsesprojektfaserne med bl.a. faglig sparring, KS, udarbejdelse af rådgiveraftaler, økonomiske overslag mv.

Hos Årstiderne Arkitekter lægger vi vægt på, at ledelsen viser vejen overfor mindre erfarne kollegaer, hvorfor du vil få dine egne sager som projektleder og/eller projekteringsleder. Derigennem holder du hele tiden fingeren på pulsen og kan være rollemodel for dine kollegaer.

Du vil være overordnet ansvarlig for teamets hovedprojekteringsopgaver herunder sikre at KS-procedurer bliver overholdt.

Balancen mellem ledelse og egne sager vil selvfølgelig løbende skulle vurderes og justeres.

Du vil indgå som en del af ledelsen af Designteam 2 sammen med kreativ chef, arkitekt MAA Rasmus Tøgern, teamchef og kreative ledere.

Overordnet vil du få ansvar for:

  • Projektledelse af udvalgte projekteringssager ift. styring af kontrakter, tid, kvalitet og økonomi
  • Daglig ledelse af dine projekterende kollegaer i tæt samarbejde med kreativ chef

Du bliver en del af en ambitiøs arkitektvirksomhed, hvor både det faglige og det sociale er i højsædet. Vi tilbyder dig en moderne arbejdsplads, hvor vi sammen med vores ingeniører og øvrige specialister yder integreret rådgivning indenfor alle bygge- og anlægsdiscipliner til vores private og offentlige bygherrer.

Her vil du i høj grad kunne sætte præg på din egen dagligdag og udvikling med gode muligheder for varierede arbejdsopgaver og efteruddannelse.

Vi tilbyder ansættelsesvilkår på 37 timer om ugen iht. overenskomster og kvalifikationer.

Den erfarne projekterende og projekteringsleder får her muligheden for en ny udvikling i karrieren ved at indgå i ledelsen af et større byggeteam og dermed være med til at præge udviklingen og sikre den rette kvalitet i alle teamets produkter.

Om dig

  • Du er ambitiøs og ønsker at videreudvikle dine kompetencer.
  • Du har gode sociale færdigheder og nyder at være en del af et kompetent og agilt team.
  • Du har +10 års erfaring i rådgiverbranchen, og vi forventer, at du har kendskab til de fleste facetter af en byggesag med hovedvægt på projektering.
  • Du er uddannet konstruktør eller arkitekt. Du har allround byggeteknisk indsigt og en god forståelse for byggeriets præmisser.
  • Du har god erfaring med transformations- og renoveringssager.
  • Du har gennemført flere byggesager som projekteringsleder og kan dokumentere dette.
  • Du er detaljeorienteret og kan udarbejde detaljetegninger i 1:1.
  • Vi lægger desuden stor vægt på dine evner til at sætte dig ind i en given opgave og tage ansvar igennem hele projektfasen ved at indfri kundens visioner for byggeriet med størst mulig tilfredshed.
  • Vi forventer, at du har godt kendskab til Revit og gerne AutoCAD og Adobe Creative Suite programmer.
  • Du taler og skriver dansk på et højt niveau.

Lyder det som noget for dig?
Send en motiveret ansøgning og et CV via nedenstående link. Vi holder samtaler løbende så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Ønsker du mere information, er du velkommen til at kontakte kreativ chef Rasmus Tøgern på telefon +45 2217 9807.

Årstiderne Arkitekter er en af Danmarks største arkitektvirksomheder med 250 ansatte og mere end 30 års erfaring indenfor arkitektur og byggeri. Vores medarbejdere er fordelt på vores tegnestuer i København, Aarhus, Silkeborg, Herning, Gøteborg i Sverige og Nesbyen i Norge. Årstiderne Arkitekter er en del af Sweco – Europas førende virksomhed inden for arkitekt- og ingeniørrådgivning med mere end 17,000 medarbejdere på verdensmål. Det betyder, at du bliver en del af en stor, multidisciplinær rådgivningsvirksomhed, hvor du får mulighed for at samarbejde på tværs af fagligheder og projekter.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.